Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Albert Rosin Harson hylder Jenna Bagge og fremhæver særlig detalje: “Du er så sej”

Albert har lagt mærke til en særlig detalje, der ikke er blevet nævnt i programmet.

Det er blevet fredag, og det betyder selvfølgelig, at det igen i aften er blevet tid til endnu mere ‘Vild med dans’.

I sidste uge løb det store jubilæumsshow af stablen, hvor der ikke var nogen, der skulle forlade programmet.

I stedet fik vi et glædeligt gensyn med flere store personligheder som blandt andre de tidligere vindere Sarah Mahfoud, Simon Stenspil og Jakob Fauerby, og så var Jens Werner også tilbage som gæstedommer.

Fik lov til at danse med Jenna igen

En gammel kending, der også var tilbage, var Albert Rosin Harson, der har en helt særlig tilknytning til programmet.

Han danner selvfølgelig par med danseren Jenna Bagge, og det var under hans egen deltagelse, at de to blev et par.

Under jubilæumsshowet var Albert blevet inviteret ind igen, og her fik han æren af at danse med Jenna og hendes nye dansepartner Fredrik Trudslev.

I et opslag på Instagram sætter Albert både ord på at være tilbage, og så hylder han kæresten Jenna og undrer sig samtidig over en vigtig detalje, som folk ikke har hæftet sig ved.

Artiklen fortsætter under billedet…

Albert
Albert Rosin Harson. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Fedt at være tilbage

– Hold da op en fed oplevelse det var at være tilbage på hele Danmarks dansegulv i fredags.

Sådan indleder skuespilleren sit opslag, hvorefter han går direkte i gang med at sende roser til sin kæreste.

– Det er virkelig gået op for mig, hvor meget jeg beundrer Jenna for at være så god en dansepartner (og kæreste), som hun er. Hun indtager hver dag danselokalerne med tålmodighed, overskud, positivitet og evnen til at møde sin partner, der hvor de har brug for det. På alle måder det, man ønsker sig, når man står som nydanser i ‘Vild med dans’. Wow man er heldig, hvis man får Jenna som sin dansepartner!

Slutteligt fremhæver Albert en detalje, som han undrer sig over, ikke er blevet nævnt under årets ‘Vild med dans’.

Jenna har også jubilæum

Jenna Bagge begyndte nemlig sin ‘Vild med dans’-karriere i 2014, da hun dansede med musikeren USO i sæson 11, og det betyder altså, at Jenna Bagge i år er med i sin 10. sæson og derfor også selv kan fejre jubilæum.

– I øvrigt så er det ikke blevet nævnt i programmet, men faktisk har Jenna 10 års jubilæum i år! Stort tillykke med det. Du er så sej, lyder de rosende ord i opslaget.

Det var i sæson 17, at Albert og Jenna var dansepartnere. Her opnåede de en 2. plads.

Du kan se Alberts opslag herunder eller HER.

Hvor er det flot skrevet, Albert.

Du har helt ret. Lad os ønske Jenna stort tillykke med jubilæet i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.