Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Alberte Winding om rollen som Luna i ‘Bamses Billedbog’: Jeg fortjente den ikke

Sangeren kalder det ren nepotisme, at hun endte med at få den ikoniske rolle.

Du kan ikke nævne Bamse og Kylling uden også at komme til at tænke på de resterende karakterer Ælling, Aske, Luna og Viola.

De forskellige figurer er selvfølgelig fra ‘Bamses Billedbog’, der først blev sent tilbage i 1983 og som med tiden har underholdt flere generationer af danske børn.

Allerede fra seriens begyndelse havde Alberte den tæt på, for det var nemlig hendes far, Thomas Winding, der sammen med Katrine Hauch-Fausbøll og Finn Bentzen skabte Bamse-karakteren.

Senere hen blev familien endnu mere inddraget, da hendes stedmor, Elin Bing, var med til at skabe serien og arbejdede som manuskriptforfatter.

Som bekendt kom også introduktionen af Luna, der bor i sin frakke, og Alberte er godt selv klar over, at det nok ikke var hendes store talent som skuespiller, der sikrede hende den ikoniske rolle.

I stedet er hun ikke i tvivl om, at der var tale om nepotisme.

Det fortæller hun i et stort interview med Ud&Se.

Artiklen fortsætter under billedet…

Alberte
Alberte Winding. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Det er ren nepotisme

Alberte havde nemlig allerede dengang en kæmpe drøm om at blive sanger, og derfor blev der også skrevet mange sange ind i serien til hende, fortæller hun.

– Jeg vil rigtig gerne være sanger, da jeg starter på ’Bamses billedbog’, og derfor bliver der også skrevet mange sange til mig i programmet. Det er min gulerod, for jeg kan godt mærke, at jeg ikke har et stort skuespillertalent. Jeg kan godt se, at det er ren nepotisme, at jeg er med. Min stedmor (Elin Bing, red.) skriver manuskripterne, og min far har haft Bamse med i en udsendelse mange år før. Jeg føler ikke, jeg har fortjent det. Men jeg kan give det min særegenhed, være underlig eller mig selv. Det er i det mindste noget, jeg kan stå ved. Men jeg går aldrig på arbejde og tænker: ”Baam, her kommer jeg. Hvad siger I? Hvad skal JEG i dag?”, lyder det fra sangeren.

Alberte var dog ikke det eneste familiemedlem, der fik en billet til serien. Karakteren Aske var selvfølgelig spillet af hendes storebror Aske Bentzon.

Det var også Aske, der senere var med til at skrive hendes kæmpe hit ‘Lyse Nætter’, som hun i dag er mest kendt for.

Om Alberte kan takke familien for den hjælpende hånd eller ej, så kan hun i dag se tilbage på en flot karriere.

Det blev der sat to streger under ved Danish Music Awards, da Alberte modtog den store ‘Ærespris’.

– Alberte Windings skabertrang har på et utal af måder beriget os andre på tværs af årtier. Hun har lavet sange til hitlisterne, der i dag står som monumenter i dansk pop, lød noget af begrundelsen.

Hvad tænker du om Albertes ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.