Aldrig set før: Her er Frederiks første frimærke som konge

I anledningen af tronskiftet er der nu offentliggjort et nyt frimærke af kong Frederik, der vil kunne købes i flere lande.

Det er i den grad forandringens tid for kongehuset, der siden 14. januar har haft et nyt kongepar i kong Frederik og dronning Mary.

Det er ikke længe siden, at der blev offentliggjort et officielt gallaportræt af kongeparret, og nu er der også lanceret et nyt frimærke med kong Frederik.

Det er PostNord, der i samarbejde med det grønlandske og færøske postvæsen udgiver det nye frimærke.

Se opslaget herunder eller klik her.

Frimærke sendes internationalt

Portrættet på frimærket er taget af fotograf Steen Evald, og selve frimærket er designet af Ella Clausen, og det viser kongens navnetræk samt navnet på det land, mærket er købt i.

Frimærket kan desuden benyttes til internationale forsendelser, understreges det i den nye opdatering fra kongehuset.

Det er første gang, at kong Frederik optræder på et frimærke som regent, og frimærket vil blive offentliggjort på hans fødselsdag den 26. maj.

– I PostNord har vi en lang og stolt tradition for at hylde de nye regenter på frimærkerne, og derfor glæder vi os meget over nu at kunne udgive et frimærke med kongen som markering af tronskiftet i Danmark, lyder det fra PostNord i en pressemeddelelse ifølge Kristeligt Dagblad.

Kong Frederik
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kong Frederik var ude

Allerede som barn optrådte kong Frederik for første gang på et frimærke, og der har desuden også været et portræt af ham, da han fyldte 18 år.

Desuden har han også været på frimærke ved dronning Margrethes regeringsjubilæum, ved brylluppet med dronning Mary og og ved indsamlingen til kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys fond.

Dronning Margrethe abdicerede tilbage i januar som regent efter 52 år på tronen, og i forbindelse med tronskiftet valgte kongen valgsproget “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

Operation var stor

Det var i nytårstalen, at hun meget overraskende annoncerede, at hun ville opgive tronen til fordel for sin søn og svigerdatter i det kommende år.

Årsagen kan være, at hun i 2023 gennemgik en omfattende operation i ryggen, der muligvis har sat tankerne i gang om hendes fremtid som regent.

Kong Frederik har nu netop overstået et statsbesøg i Sverige samt Norge, og i pinseweekenden afholdt han desuden endnu et vellykket Royal Run i flere byer i Danmark.

– Det er en stor glæde at gå ombord på Dannebrog. Vi er gået ombord i vores kald og vores arbejde, som symbolsk sker med den her handling på kongeskibet. Det er helt særligt, har kong Frederik tidligere udtalt til TV 2.

Hvor er det bare et smukt frimærke!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version