Alex fra ‘Landmand søger kærlighed’ deler nyt

Det blev ikke til den store kærlighed for Alex og Serena i ‘Landmand søger kærlighed’, og nu fortæller han, hvordan det går med kærligheden.

I sidste afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’ blev 29-årige Alex sendt hjem af Serena, da der ikke var opstået stor kemi imellem dem.

Serena og Alex fandt ikke melodien i 'Landmand søger kærlighed'.
Foto: Anders Brohus/ TV 2

Det var allerede tydeligt for ham, hvem hun havde tænkt sig at videre med, da Alex, Lasse og Peter havde fundet sig til rette i rytterstuen med den unge landmand.

Derfor fortalte mavefornemmelsen også Alex, at slaget var tabt, men han var dog ikke helt klar til at kaste håndklædet i ringen.

– Peter og jeg snakkede hurtigt om, at Serena havde mere kemi med Lasse. Så jeg havde set den komme. Jeg ville stadig gerne give det en chance, da det kunne være, hun ændrede mening, siger Alex til Her & Nu.

Optagelser blev fraklippet

Bejleren tænkte nemlig, at det måske kunne ændre på tingene, når Serena lærte ham bedre at kende, men det gjorde hun altså desværre ikke.

Men Alex har det dog fint med, at han blev sendt hjem før tid, men han er dog ærgerlig over, at flere af de sidste optagelser blev blev klippet ud.

Alex og Serena var desuden på alendate, hvor de spillede disc golf, hvilket ikke kom med i ‘Landmand søger kærlighed’, og efterfølgende satte de sig på bænken, hvor han blev sendt hjem.

Afvisning var svær

Men der var ikke kun en god besked, der skulle gives den dag. Fordi Serena havde valgt at invitere Lasse med på romantisk weekend, så skulle hun også sige farvel til Alex.

– Det var ikke sjovt. Jeg kender selv den følelse af at blive afvist og blive valgt fra, så at vide, at jeg skulle gøre det, det var ikke sjovt, siger Serena til Newsner og fortsætter:

– Men samtidigt så var det nødvendigt, for jeg ville heller ikke holde ham hen længere end allerhøjest nødvendigt. Men på en måde var det rart at få overstået, når jeg godt havde vidst så længe, hvad det var, jeg gerne ville.

Kærligheden ønskes

Nu er Alex altså tilbage på datingmarkedet igen men har ikke fået tilbud fra nogen kvinder endnu, men hans håb er dog, at eksponeringen ved programmet vil få kvinderne op af stolen.

Det er i hvert fald et stort ønske fra hans side at finde den eneste ene, selv om det ikke gik med Serena.

Vi håber på det bedste for Alex, når det gælder kærligheden!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Serena taler ud om sit valg i ‘Landmand søger kærlighed’

° Peter ville selv gå i ‘Landmand søger kærlighed’