Amalie deler billeder fra ferie uden børnene: Det tager så hårdt på mig psykisk

Tvprisen 2020 Amalie Szigethy

Forsidefruen Amalie Szigethy er rejst til syden, hvor hun nyder solens varme, kolde drinks og lette sommerkjoler. Men tilgengæld er det svært for hende at være væk fra sine børn, som stadig er derhjemme.

30-årige Amalie Szigethy deler ofte mange billeder på Instagram fra sit familieliv og hjemmet, som hun deler med sine to døtre, Josephine og Hannah.

Blandt andet har hun forleden delt et ganske privat amme-billede med sin yngste datter, hvor hun giver udtryk for, at hun er igang med at stoppe amningen, da hun ønsker at få sin krop tilbage.

Amme-stoppet foregik således lige op til en ferie, hvor Amalie skulle være væk fra både den lille og den store af sine døtre, og de seneste dage har hun da også mærket savnet til både sine piger og den vanlige amning.

Det giver hun udtryk for på sin Instagram-profil, hvor børnene ikke længere er at spotte på billederne, da de er hjemme i Danmark, mens mor nyder varmen på Mallorca:

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

For et par dage siden gav hun en update fra turen:

– Jeg nyder det i fulde drag, og nu hvor jeg er hernede så ville jeg gøre alt for at få pigerne herned for her er sååå skønt og vejret er ?? Jeg havde dem med sidste år og der var Hannah ikke mere end et par måneder gammel og selvom hun var baby og jeg ikke sad ned var det bare så dejligt at kunne gå rundt med begge piger og spise is og bade- men nu er jeg her uden dem og det er lidt mærkeligt og kan også føle jeg er lidt rastløs selvom der er mange ting at lave, lyder det fra Amalie som fortsætter:

– Mit amme stop går nogenlunde, mit ene bryst er der kommet knuder i så jeg prøver at massere og tage trykket men det er ikke rart.

Psykisk hårdt

Men i dag har hun delt endnu et ærligt opslag fra sin tur, hvor fortæller, at turen ikke var startet som håbet.

– Disse to billeder (se nedenfor) er taget cirka 3 timer efter vi landede på Mallorca, og selvom alt så skønt ud så havde jeg det ? Min krop var fuldstændig smadret, jeg havde været oppe kl 05.30 med pigerne og det havde taget så hårdt på mig psykisk at skulle afsted og være væk fra dem en hel weekend samt stoppe med at amme Hannah, skriver hun og fortsætter:

– Følelser og tanker havde kørt rundt i hovede og krop på mig- så glemte jeg at spise og havde fået alkohol i kroppen som ikke sker tit- så jeg måtte afbryde middagen og tage hjem og sove- hele natten lå jeg og rystede og havde ondt i mit hovede, kunne absolut ikke finde ro overhovedet- det endte med at jeg fik et par timer på øjet men stod op tidligt og kunne ikke vente med at høre hvordan natten var gået med primært Hannah ?.

Kan du forstå hende?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version