Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix

Amalie Dollerup løfter sløret: Det hedder min lille søn

Skuespillerparret Amalie Dollerup og Andreas Jebros søn har fået navnet August.

Det afslørede de tirsdag til gallapremieren på den nye Downtown Abbey-film.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix

Amalie Dollerup spiller rollen som rigmandsdatteren Amanda i den populære TV 2-serie Badehotellet. Blandt kollegerne er skuespiller Søren Sætter, som hedder August i serien og derfor mener, at navnet er efter ham.

– Men det er det ikke. Han er ikke lige den mest charmerende figur. Men i det private liv synes vi, at det er et meget, meget skønt navn, og det passede også til ham, da han kom ud, siger Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.

Lille August kom til verden i juni og er altså tre måneder gammel. Amalie Dollerup afslørede familieforøgelsen med et skønt foto på Instagram, som viste den nyfødte søns ene fod svøbt i et tæppe:

– Vores lille dreng kommer snart til at have lige så store fødder som sin far, skrev Amalie Dollerup til billedet, som fik mere end 10.000 likes og masser af lykønskninger på det populære sociale medie.

Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, så de også kan læse den skønne nyhed!