Skafte Rumle/Ritzau Scanpix

Amalie Szigethy skal holde jul med Mikkel: Nu sætter Amalies mor ord på tomrummet

Lotte Kejser fortæller nu om den kommende svære aften uden sin datter og børnebørn.

De var som pot og pande, eller kop og kande, som Amalie selv formulerede det for over 10 år siden.

Selvom mor og datter sagtens kan se tingene forskelligt, så har de altid stået sammen, hvilket også har været tydeligt i diverse programmer, som Amalie og Lotte har medvirket i sammen.

Lotte var også en af de første til at forsvare Amalie og sende anklager Mikkel Skelskovs vej, da de to begyndte et vanvittigt drama sidste december.

Det hele ændrede sig dog nærmest 180 grader, da det omkring sommer kom frem, at Lotte ikke længere så Amalie, ligesom at hun heller ikke så børnebørnene.

Det var også omkring samme tid, at rygterne begyndte at køre om, hvorvidt Amalie og Mikkel faktisk havde fundet sammen igen.

Og det blev vist slået fast forleden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lotte
Lotte Kejser. Foto: Skafte Rumle/Ritzau Scanpix

Det bliver tomt

Til en premiere mødte Amalie nemlig op sammen med netop Mikkel, og her fortalte hun også lidt om sine juleplaner.

For første gang nogensinde skal hun holde jul med Mikkels familie, og så afslørede Amalie også, at det er første gang, at børnene skal holde jul med deres far.

For Lotte bliver det også en jul med en første gang.

Til Se og Hør fortæller hun, at det er første gang, at hun skal holde jul uden Amalie og børnene og det gør ondt.

– For første gang skal jeg ikke holde jul med Amalie og pigerne. Det bliver tomt og jeg vil helt sikkert tænke ekstra meget på dem juleaften, udtaler hun til mediet.

Heldigvis skal Lotte dog ikke sidde alene juleaften. I stedet skal hun holde jul med sin egen mor, den øvrige familie og sit tredje barnebarn.

Vi håber, at du stadig får en dejlig juleaften.

Lad os sende Lotte Kejser en julehilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.