Amalies mor udgiver personlig bog midt i konflikt med Amalie: Svære overvejelser omkring indholdet

Tvprisen 2020 Charlotte Lytton Kejser Amalie Szigethy

Der er endnu en bog på vej fra Lotte Lytton Kejser.

Da Amalie i 2010 deltog i sæson 6 af ‘Paradise Hotel’, vidste hun ikke, hvilken karriere hun ville skabe ud af sin medvirken.

Men det var ikke kun Amalie selv, der sidenhen kunne medvirke i programmer som ‘Amalies verden’, ‘Amalies baby’ og ‘Forsidefruer’.

En der også blev en del af underholdningsbranchen var hendes mor, Lotte Lytton Kejser, der flere gange kunne ses i programmer med Amalie. Hun har været meget tæt med datteren, og gennem tiden er hun endt med at udgive bøgerne ‘Scenen er din – Til Amalie fra mor til datter’ (2013) og ‘Scenen er din – Ti år på tv med Amalie’ (2021).

Men selvom det kun er to år siden, at hun udgav den sidste personlige bog, så er der endnu en bog på vej fra Lotte Lytton Kejser. Det skriver HER&NU.

Bogen kommer til at være personlig og handle om hendes liv, men præcis hvad der kommer til at stå i den er endnu ikke helt på plads endnu.

– Lige nu er der spørgsmål omkring, hvad jeg MÅ skrive om samt spørgsmålet om, hvor meget skade jeg kan gøre overfor min familie og især de små børnebørn ved blandt andet at skrive om de mennesker, der har gjort vores famile fortræd, siger Lotte Lytton Kejser til HER&NU.

Amalie og Lotte er nemlig blevet uvenner i år og har gået i månedsvis uden kontakt.

Det vides endnu ikke, hvornår bogen bliver udgivet eller hvad titlen bliver.

Amalie har to børn sammen med Mikkel Skelskov: Josephine og Hannah. Parret var egentligt gået fra hinanden, men de seneste oplysninger går på, at de to er sammen igen. Gennem deres forhold har de været gennem flere ting, både anklager om psykisk vold og at Mikkel skulle have taget pigerne.

Men det ser ud til at være glemt nu, hvor parret er sammen igen.

Vil du gerne læse Lottes kommende bog? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt.

Exit mobile version