Siden Amalie Szigethy deltog i ‘Paradise Hotel’ tilbage i sæson 6 har hun været en fast del af underholdningsbranchen. Hun har selv haft flere programmer, og nu vender hun nu tilbage i et nyt program.
Amalie Szigethy var ikke til at komme udenom, da hun deltog i ‘Paradise Hotel’ i 2010. Både hendes sprogblomster og det stormende forhold til Peter Birch fik i den grad placeret hende i det danske kendislandskab. Siden har hun ad flere omgange været på skærmen.
Hun har haft sine egne programmer som ‘Amalies verden’ og ‘Amalies baby’ ligesom man i flere sæsoner kunne opleve hende i ‘Forsidefruer’. Men nu venter et nyt tv-program om hende. Det skriver SE OG HØR.
Her kan du se det
For fans af Amalie Szigethy kommer det ikke som en overraskelse, at et nyt program er på vej om hende. Flere gange har hun postet billeder, hvor der har været et kamerahold i baggrunden.
Desuden har man kunne opleve hende med et kamerahold i hælene til en rød løber.
Men nu bekræfter Prime Video i en pressemeddelelse, at programmet ‘Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv’ får premiere den 23. august.
Her kommer man som navnet antyder ind på Amalies forhold til partneren Mikkel Skelskov, der har været lidt af en rutsjebanetur.
– Serien tager seerne med bag kulisserne. Fra da Mikkel tog deres to døtre med til Østrig uden Amalies viden og hendes efterfølgende sammenbrud på sine sociale medier til deres intense forhold til Amalies mor, som Mikkel åbent siger, at han ikke kan lide. Serien adresserer også den kriminalsag, som Mikkel er involveret i, skriver streamingstjenesten ifølge SE OG HØR.
De omtalte sager har danskerne gennem tiden kunne følge med i på både sociale medier og i de klassiske medier, hvor parret løbende har fortalt dele af oplevelserne.
Derudover kommer serien også til at følge parrets kærlighedsliv og deres tanker om at få et barn mere.
Parret har i forvejen to døtre: Josephine, 7, og Hannah, 3. Men Amalie har tidligere udtalt, at hun elsker børn og godt kunne forestille sig at få flere.
‘Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv’ får premiere den 23. august og kan ses på Prime Video.
Glæder du dig til at Amalie Szigethy vender tilbage til skærmen? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.