Landmanden Niels Erik oplevede et bankende hjerte, da han mødte kvinderne i årets sæson af “Landmand søger kærlighed”.
Følelsen er rigtig god hos landmanden Niels Erik, der har fået selskab af de tre kvinder Louise, Charlotte og Christina på sin gård.
Særligt Christina har vundet hans hjerte på forhånd, og det var svært for landmanden at skjule, at han godt kunne lide hendes selskab.
Da værten Lene Beier spurgte ham, om han kunne gå hen og blive forelsket i en af kvinderne, svarede han med et “Hvem siger, jeg ikke allerede er det?”.
– Jeg var nok forelsket. Jeg havde i hvert fald en rigtig god følelse. Man får et indtryk allerede ved det første møde, som var under speeddaten, siger Niels Erik til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Niels Erik fra ‘Landmand søger kærlighed’ afslører: Brugte 70.000 kroner på at være med
LÆS OGSÅ: Nu er ‘Landmand søger kærlighed’ tilbage: Mød de nye landmænd
LÆS OGSÅ: Nu er der godt nyt: Her vender “Landmand søger kærlighed” tilbage
Christine inviteret ud
Her understreger landmanden, at han havde en god idé om, hvordan han havde det, og andre sagde også til ham, at man kunne se det fra start.
Hvem det var, der gjorde så stort et indtryk, vil Niels Erik dog ikke ud med, men i tredje afsnit af programmet, inviterer han Christina med, så de kan være lidt alene.
Her havde den gæve landmand en fornemmelse af, at Christina gerne ville have kysset ham, og han indrømmer gerne, at han havde det på samme måde.
Men landmanden mente, det var for tidligt, selv om det nu ikke var for at spille kostbar – i dag understreger han, at det var meget sjovt at medvirke.
Vi glæder os til at følge med i jagten på kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!