
TV-vært Anders Agger har haft over en million seere på det første afsnit af sit besøg på Sikringen med i dokumentarserien ‘Indefra’.
TV-værten Anders Agger har endnu engang formået at slå dørene op til et lukket miljø med programserien ‘Indefra’, hvor han denne gang besøger det psykiatriske hospital Sikringen i Slagelse.
Hans dokumentarserie har endnu gang formået at bjergtage danskerne, for første afsnit af hans besøg på den sikrede afdeling, der havde premiere 9. februar, har haft over en million danske seere ifølge BILLED-BLADET.
Helt nøjagtigt var der 1.029.000 danskere, der så afsnittet, hvilket må siges at være virkelig godt gået af Anders Agger og hans produktionshold.
Anders Agger mødte Carl
Det er nemlig efterhånden en sjældenhed, at et dansk TV-program får over en million seere, men TV-værten endte dog alligevel med at blive slået af pinden af TV 2-dokumentaren ‘Naboen fra helvede’.
Nu har andet afsnit af TV-programmet haft premiere, og her taler Anders Agger blandt andre med den 46-årige patient Carl, mens han får en klipning af frisøren, der er på besøg på afdelingen.
Carl har boet på Sikringen i omkring et halvt år, da TV-værten sætter ham i stævne, men han har til gengæld været tilknyttet psykiatrien, siden han var 19 år gammel.
Anders Agger er overrasket
Carl lider af skizofreni, men det er stadig vigtigt for ham at komme til frisør hver femte uge, gå i bad hver dag og generelt at holde sig ren og pæn.
Men med sit rolige væsen overrasker det faktisk Anders Agger, at Carl overhovedet er endt et sted som Sikringen.
– Det er svært at forestille sig, at du ikke kan styre dig, siger Anders Agger i programmet.
Carl blev frarådet svar
Carl understreger dog, at det kan han godt, mens TV-værten svarer, at der tilsyneladende har været en periode, hvor han ikke kunne, og her starter Carl så med at svare: “Ja, jeg er faktisk..”
– Det skal du ikke snakke om, Carl. Det vælger du selv, men jeg ville ikke. Det er også noget, du skal kunne tage med dig selv senere. Jeg ville ikke råde dig til det, lyder der så fra personalet.
Derfor ender Carl med at sige: “Okay, jeg lytter til ham” i en situation, hvor det virkede til, at han var ved at uddybe den kriminalitet, der har bragt ham til Sikringen.
Men på Sikringen er der altså en politik om, at der ikke bliver talt med patienten om den kriminalitet, de har begået som en del af hospitalets behandling.
Hvor er det bare godt gået af Anders Agger – stort tillykke med de flotte seertal!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Overlæge fra Anders Aggers program husker vigtig ting
- Nu giver Anders Agger svar på svært ‘Indefra’-spørgsmål