Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Breinholt åbner op om helbredet: Deler tung besked med danskerne

Radio- og TV-værten Anders Breinholt åbner op om sit livs kamp.

Han er normalt kendt som den sjove radio- og TV-vært, der altid er klar med en sjov bemærkning.

Både i 00’erne, hvor han var en del af satireprogrammet ‘De sorte spejdere’ og senere, da han fik sit eget program ‘Natholdet’, der endte med at blive en kæmpe succes.

Og for ikke så længe siden var Anders Breinholt klar til at fortsætte, da han og Sofie Linde inviterede folk til deres show ‘Linde og Breinholt – En slags forestilling’ i 2020.

Anders måtte dog trække sig fra showet, hvor der ikke blev givet meget information udover, at han skulle passe på sig selv.

– Jeg er frygtelig ked af at måtte trække mig. Men jeg er nødt til at passe på mig selv og komme til hægterne igen, lød det i pressemeddelelsen.

Nu, tre år efter, er Anders Breinholt klar til at uddybe, hvorfor han måtte trække sig fra forestillingen.

– Artiklen fortsætter under billedet…

Anders Breinholt
Anders Breinholt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Største nedtur nogensinde

Det gør han i programmet ‘Deja-Vu’ med Cecilie Frøkjær, hvor det er set før, at der gerne bliver åbnet op for de lidt mere personlige emner.

For ikke så længe siden var det således Britt Bendixen, der var gæst i studiet, og før hende var det Mikkel Beha, der følelsesladet så tilbage på videoer af sin far, Troels Kløvedal, for første gang siden farens død.

Læs mere: Britt Bendixens store kærlighed var kvinde: Her er hendes rørende kærlighedserklæring

Læs mere: Mikkel Beha bryder sammen under interview: Her er den hjerteskærende årsag

I programmet fortæller Anders Breinholt, at han havde gang i 15 forskellige projekter på samme tid, så han brændte sammen.

– Jeg var færdig. For mig personligt var det den største nedtur, jeg nogensinde har haft, fortalte han og fortsatte:

– Jeg følte, at jeg var ved at drukne hele tiden, og når jeg kigger tilbage, havde jeg haft den følelse i et år.

Fik professionel hjælp

Anders fortæller, at han kæmpede med at holde sig oven vande, men kampen blev så voldsom, at han måtte søge hjælp hos en psykolog.

– Der er ingen skam over at have det sådan. Det er ikke et nederlag at erkende, at der er ting, man ikke kan klare.

I dag har Anders endnu en gang slået sig sammen med partneren gennem mange år, Anders Lund Madsen, og sammen laver de nu podcasten ‘Anders & Anders’.

Stress kan virkelig være forfærdeligt. Som Anders selv siger, så er der ingen skam i at søge hjælp og erkende, at man har det svært.

Lad os sende Anders en hilsen i kommentarsporet og del gerne artiklen, så vi kan gøre flere opmærksomme om stress.

 

Læs mere om...