Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Anders og Torben overvejer sød tilføjelse til restauranten

Tvillingerne Anders og Torben har de sidste mange år givet et indblik i deres liv. Her har man også kunne følge deres liv i Thailand, der involverer et restauranteventyr. Og nu har de en plan for restauranten, som de overvejer at udføre.

I programmet ‘Anders og Torben’ har tvillingerne af samme samme navn de sidste mange år givet danskerne et indblik i deres liv.

Det gælder både livet hjemme i Danmark, hvor brødreparret bor sammen, men det gælder også deres liv i Thailand.

De to har nemlig begge fundet deres hjertens udkårne i udlandet, så derfor rejser de til Thailand hvert år for at møde deres kærester.

I Thailand har brødrene investeret i en restaurant, og nu fortæller de til HER&NU, at de overvejer at gøre noget særligt ved restauranten næste gang de er i landet.

Særlig tilføjelse

Det er Anders’ kæreste Dom, der styrer restauranten, men de to brødre er kommet på en sød idé til, hvordan de kan få endnu flere gæster i restauranten.

– Vi har snakket om at sætte et dansk flag op. For der er nogen, der har lidt svært ved at finde restauranten, siger Torben til HER&NU.

Dermed vil det blive lettere for de mange danskere, der har set restauranten i ‘Anders og Torben’ at finde stedet.

Restauranten ligger i byen Nakhon Ratchasima. Det er godt fem timers kørsel fra Bangkok.

Når brødrene er i Thailand er de ofte adskilt. Det skyldes, at deres kærester bor langt fra hinanden, så de to brødre bruger tiden sammen med deres respektive kærester.

Det kom tidligere i år frem, at den nye sæson bliver den sidste. De to brødre fortalte i den forbindelse lidt om beslutningen til Newsner.

– Jamen vi har snakket om, at vi synes, at det er svært at finde på noget nyt hele tiden, og det er 10. sæson samtidig, så vi blev enige om, at vi nok holder en pause, lød det fra dem.

Du kan se ‘Anders og Torben’ på TV 2 Play.

Sikke en fin idé. Det bliver spændende at se, om de to brødre fører planen ud i livet. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...