Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Anders og Torben vender tilbage: Her kan du se deres nye program

Tvillingerne er tilbage på skærmen, og programmet er lige om hjørnet.

Hvis du er en af dem, der også nyder at følge de to tvillinger Anders og Torben, så kan jeg fortælle, at der gemmer sig gode nyheder i denne artikel.

Danmarks måske tætteste svar på pot og pande er nemlig klar med mere tv, og premieren er faktisk endnu tættere på, end du lige går og tror.

De to tvillinger tog hele Danmark med storm, da de først kunne opleves i dokumentaren ‘Anders og Torben’ fra 2015.

Dengang blev de præsenteret som enæggede tvillinger fra Holstebro, der både gik i det samme tøj og boede sammen.

Programmet blev en kæmpe succes, hvorfor danskerne i årene efter er blevet forkælet med flere og flere sæsoner.

Nu er der dog tale om et helt nyt program. Og det er lige på trapperne.

Artiklen fortsætter under billedet…

Anders
Torben og Anders. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Drømmer om en båd

Det er d. 31. oktober, at tvillingerne vender tilbage på skærmen med et helt nyt program. ‘Anders & Torben – Tvillingerne og den store overraskelse’.

– De to tvillinger Anders og Torben drømmer om at købe en båd og en dag sejle hele vejen til Thailand. Derfor tager de på bådmesse, og bagefter prøver de kræfter med livet til søs, hvor de står bag roret på en stor sejlbåd i Lillebælt, står der blandt andet i programbeskrivelsen.

Og i bedste tvillingstil så er der selvfølgelig tale om dobbelt op på gode nyheder. Ifølge beskrivelsen så er der nemlig tale om to afsnit.

Tilbage i januar deltog tvillingerne ved det populære ‘Reality Awards’, hvor de kunne opleves med et kamera i ryggen, og det tyder altså på, at seerne kommer til at kunne kigge med tilbage på denne aften.

– Tvillingerne er også inviteret til det, der kaldes ‘Danmarks største vanvidsfest’, årets Reality Awards. Anders og Torben regner med, at de bare skal være gæster, men pludselig tager festen en drejning, og de får sig en stor overraskelse.

Du kan se første afsnit af ‘Anders & Torben – Tvillingerne og den store overraskelse’ allerede d. 24. oktober på TV 2 Play eller ugen efter d. 31. oktober på TV 2.

Hvor er det bare skønt. Hvad synes du om Anders og Torbens programmer? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.