Mike Kollöffel, DR / Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

André Babikian fra ‘Sommerdahl’ forsvandt fra skærmen i flere år: Her er årsagen

Skuespilleren fortæller nu, hvorfor han forsvandt fra skærmen, selvom han netop havde fået sit store gennembrud.

Det er snart ved at være sommer i Danmark igen og det betyder også, at det endelig er blevet tid til at nyde noget mere ‘Sommerdahl’.

Udover at danskerne i første sæson stiftede bekendtskab med hovedpersonen Dan, spillet af Peter Mygind, så kunne man også møde Dans gode ven og makker, Flemming Torp, der bliver spillet af André Babikian.

Newsner mødte André, da TV 2 inviterede til pressedag før den længe ventede premiere på sæson fem og her var det tydeligt at høre, hvad det betyder ham at være en del af serien.

– Det er en fest uden sidestykke. Jeg elsker det. Jeg elsker mine kollegaer. Jeg elsker at filme i Helsingør i løbet af sommeren, det er jo en super arbejdsplads. Det er lidt en blanding af at være i sommerhus og gå på arbejde. Jeg føler mig helt vildt privilegeret. Sådan virkelig udover det sædvanlige. Det er jeg meget, meget glad for.

Selvom André allerede har vundet danskernes hjerter, så kan der faktisk være tale om, at han har genvundet dem.

Artiklen fortsætter under billedet…

Andre
André Babikian. Foto: Mike Kollöffel, DR /

Fik sit gennembrud som livvagt

Han begyndte sin karriere i starten af 00’erne, hvor man kunne opleve ham i filmene ‘Tvilling’ og ‘Brødre’.

Hans helt store gennembrud kom dog i 2009, da han landede rollen som livvagten Jonas Goldschmidt i DR’s dramaserie ‘Livvagterne’.

Serien fik en virkelig flot modtagelse og endte da også med at vinde en Emmy.

‘Livvagterne’ endte med at få 20 afsnit fordelt på to sæsoner, men selvom André netop havde fået sit store gennembrud, så forsvandt han efterfølgende fra skærmen.

Til Newsner satte han ord på årsagen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Andre
André Babikian sammen med resten af holdet fra DR’s ‘Livvagterne’. Foto: Mike Kollöffel, DR

Havde allerede truffet beslutningen

Det viser sig nemlig, at André allerede havde truffet beslutningen, før han landede rollen.

– Beslutningen havde jeg truffet, før jeg lavede ’Livvagterne’, om at jeg ville lave noget andet med mit arbejdsliv. Efter ’Livvagterne’ var det en blanding af, at jeg fortsatte den beslutning, plus at jeg ikke fik nogen tilbud. Det er jo bare sådan, det er. Men det kostede mig ikke noget på selvtilliden i forhold til drømme, for jeg havde jo truffet en beslutning før det, så det var egentlig fint nok. Jeg fortsatte bare det, jeg havde besluttet mig for og havde ikke tænkt, at jeg skulle lave mere skuespil, før jeg fik ’Sommerdahl’.

I stedet har André brugt tiden på at lave noget helt andet end at spille skuespil.

– Jeg laver lederudvikling og talentudvikling, hvor jeg arbejder med ledere og talenter i store organisationer, hvor jeg hjælper dem med at udvikle deres lederegenskaber, og så arbejder jeg på en forretning og et start up-projekt med min kæreste, som vi har arbejdet på i tre år, som vi har arbejdet rigtig hårdt på, som vi snart er ved at være klar til at gå live med.

Vil ikke være fuldtidsskuespiller

Til Newsner fortæller André ærligt, at der også er en bagside af medaljen forbundet med en karriere som skuespiller.

– ’Sommerdahl’ er en gigantisk bonus i mit arbejdsliv, men jeg har for længst løsrevet mig fra ideen om at være fuldtidsskuespiller for det ikke at have fuldtidsarbejde året rundt som skuespiller, er en svær ting, der er forbundet med knuste drømme og håb og skræntende økonomi, og der kunne jeg bare mærke, at jeg bare havde brug for at være lidt mere kaptajn i eget skib.

Det betyder samtidig også, at når ‘Sommerdahl’ en dag slutter, så kommer André ikke til at kæmpe for at vende tilbage til skuespillet.

– Nej, slet ikke. Så fortsætter jeg med at gøre andre ting og hvis der kommer noget skuespil, så vil jeg overveje, om det er noget for mig, og jeg vil jo gerne, men det er slet ikke noget, jeg er afhængig af heldigvis.

Du kan se ‘Sommerdahl’ på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Det er i hvert fald en fornøjelse at se dig i ‘Sommerdahl’, André!

Hvordan synes du, at André gør det som Flemming i ‘Sommerdahl’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.