Skuespilleren fortæller nu, hvordan børnene har det med, at deres far har stor succes som skuespiller.
Selvom ‘Sommerdahl’ for længst er blevet synonym med Peter Mygind, så er serien også meget mere end den ikoniske skuespiller.
Den danske krimiserie har nemlig også resulteret i, at danskerne atter har fået øjnene op for André Babikian, der spiller Dans makker, Flemming Torp.
Skuespilleren blev første gang et hit herhjemme, da han medvirkede i DR’s dramaserie ‘Livvagterne’ for mere end 10 år siden.
Men selvom han allerede har smagt på succesen, så fortæller André Babikian, at det stadig er noget helt særligt at lave ‘Sommerdahl’.
– Det er sgu da mega fedt. ’Sommerdahl’ bliver jo set af 40-50 millioner mennesker i 40-50 lande. Det er jo helt vildt. At have været med til at skabe sådan en succes, som det jo er. Og det er jo ikke noget, man kan regne ud på forhånd, hvad det lige er, der gør, at man rammer en eller anden nerve.
Længe har vi i Danmark talt om, at særligt ‘Badehotellet’ har været med til at give danskerne et slags pusterum fra dagligdagen, og ifølge André kan ‘Sommerdahl’ det samme, og det gør ham glad.
– Det giver selvfølgelig en selvtillid, men også en glæde og en optur over at være med og at det er noget, der rammer så mange mennesker, også unge mennesker og familier, i en verden, der er fuld af forfærdeligheder lige nu alle mulige steder, så tror jeg, at mange har brug for noget, der også er ufarligt, og noget der er hyggeligt og man kan samles om. Det er den funktion, jeg tror, at ’Sommerdahl’ har for mange mennesker.
For André er der dog en stor personlig forskel på, dengang han lavede ‘Livvagterne’, og nu hvor han laver ‘Sommerdahl’.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det er bare mit arbejde
Der er nemlig både kommet børn til siden da, og hans ældste er gået fra at være barn til selv at spille skuespil.
Man skulle derfor tro, at det må være ret sejt som barn at kunne sige i skolen, at ens far er ham stjernen fra ‘Sommerdahl’, men ifølge André er det langt fra sådan.
– Jeg tror slet ikke, at de tænker: ”far er blevet tv-stjerne”. Jeg tror, at de tænker: ”nu skal far lave ’Sommerdahl’. Og det er den tid på året, hvor jeg så får travlt, fortæller André og fortsætter:
– Jeg tror, at de er stolte over deres far på mange områder – mest af alt fordi jeg er en pissegod far og kærlig – men det er ikke sådan, at de går og tænker: ”min far er ham fra ’Sommerdahl’. Måske lidt første år, men nu er det sjette år, og det er bare mit arbejde jo. Så det går de ikke så meget op i.
Selvom André har bevist, at det aldrig er for sent at lave et comeback, så skal man ikke forvente, at han er kommet for at blive.
Til Newsner kunne han således fortælle, at han ikke nødvendigvis fortsætter med at spille skuespil, når ‘Sommerdahl’ på et tidspunkt slutter.
Det kan du læse mere om herunder.
Du kan se ‘Sommerdahl’ på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
I lyder som en skøn familie, der er helt nede på jorden, André!
Send ham en sød hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til ham.