Komiker Andreas Bo Pedersen er i fuld gang med prøverne til årets Tivolirevyen, og det indebærer, at han og resten af holdet må prøve sig frem.
Andreas Bo Pedersen vælter en stak med hvide kaffekopper, idet han træder ind i lokalet men får ved en feberredning stoppet dem i at blive knust i tusind stykker på restaurantens trægulv.
Man behøver vist næsten ikke at nævne, at han som noget selvfølgeligt redder den lille fadæse med et komisk udtryk samt en sjov bemærkning.
Nummeret kunne være taget ud af Tivolirevyen, som han i øjeblikket arbejder på i samspil med blandt andre Lisbet Dahl, Linda P. og James Price.
– Lige nu snakker vi og lander på noget. Vi arbejder med tekstforfatterne, og jeg har blandt andet lige skrevet en sketch på to timer, siger Andreas Bo Pedersen til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Komikeren Andreas Bo skal giftes
Proces er sjov
Siden venter en såkaldt publikums-prøve, hvor holdet skal prøve det, de har sammensat af, og det er en proces, komikeren sætter stor pris på.
Inspirationen til årets revy i Tivoli udspringer af de store emner i samfundsdebatten, og hvad der har “rumlet i medierne”, som Andreas Bo Pedersen formulerer det.
– Det skal bare være sjovt og vedkommende, understreger komikeren.
Mimik er kendt
Andreas Bo Pedersen blev i første omgang landskendt for at medvirke i TV 2-succesen “Live fra Bremen” tilbage i 2009, hvor han især blev kendt for sin meget komiske mimik.
Han understreger selv, at hans inspiration som komiker kommer fra en række kendte navne som Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Tommy Kenter, og at hans store idol hedder Jim Carrey.
Vi glæder os til at høre mere om Tivolirevyen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!