Komiker Andreas Bo Pedersen har længe udskudt sit bryllup med Katrine Wadil, men nu har parret besluttet at holde et mindre et af slagsen snart.
Der ringer meget snart kirkeklokker for komikeren Andreas Bo Pedersen, der igennem tre år har været forlovet med Katrine Wadil.
Det var helt tilbage i 2021, at komikeren kunne fortælle, at han var blevet forlovet, men selve brylluppet har altså ladet vente på sig.
Men nu har parret på bagkant af en hård periode truffet beslutningen om, at nu skal det være, og her tager de også hensyn til, at de begge har forældre, der er ramt af kræft.
– Vi to har været meget igennem. Meget mere end normalt er. Men vi står her stadig ❤️ På grund af omstændigheder vi godt kunne have ønsket os anderledes, så har bryllup ikke været en mulighed, skriver Katrine Wadil ærligt på sin Instagram-profil.
Se opslaget herunder eller klik her.
Dag bliver uforglemmelig
Nu glæder hun og Andreas Bo Pedersen sig til en uforglemmelig dag, der skal stå i kærlighedens tegn og fejres med den nærmeste familie.
Katrine Wadil skriver, at hun glæder sig som et lille barn til at gøre denne dag helt uforglemmelig og smuk og slutter af med et “You & me”.
Andreas Bo Pedersen har tidligere givet udtryk for, at det mest er for andres skyld, at parret har valgt at blive gift, for de er så sikre på hinanden, at de ikke behøver papir på forholdet.
– På et eller andet tidspunkt bliver vi gift. Det er stadig vores plan, at det bliver i år – det var det også sidste år og året før det. Vi er jo gift for helvede. Vi kommer til at her hvert år, og til jeg ikke kan tygge smør længere, sagde han i starten af året til Her & Nu.
Børnene er ønsket
Komikeren og Katrine Wadil har været sammen siden 2016, og da der blev spurgt til deres forlovelse sidste år, understregede han da også, at de bestemt ikke havde et brud i tankerne.
De mødte i sin tid hinanden igennem en fælles bekendt. Katrine Wadil har to børn fra tidligere forhold, og det har hele tiden været lige sagen for hendes forlovede, der havde et stort ønske om at møde en ung kvinde med små børn.
– Jeg skulle aflevere ungerne mandag morgen. Jeg elsker det. Jeg kan godt lide at have børn omkring mig, og jeg har efterhånden sindssygt mange af dem, som jeg har et eller andet forhold til, sagde Andreas Bo Pedersen til BILLED-BLADET, da han præsenterede sin nye kæreste.
Vi håber, at Andreas Bo Pedersen og hans forlovede får et fantastisk bryllup!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!