Andreas Mogensen raser over Elon Musk

Den danske astronaut Andreas Mogensen er bestemt ikke tilfreds med rigmandens udtalelse.

Endnu en dag, endnu en episode, der har sendt Elon Musk i mediernes søgelys.

Rigmanden har gang på gang formået at finde vej til nyhederne af kritisable årsager, og denne gang er det altså en dansker, som er ude med riven.

Andreas Mogensen er så utilfreds med Elons seneste udtalelse, at det simpelthen har fået ham til tasterne, hvor han kalder forretningsmanden for intet mindre end en løgner.

Det gør han i et opslag på mediet X, tidligere Twitter, som Elon Musk ironisk nok er ejeren af.

Her kommenterer danskeren et klip, hvori milliardæren bliver interviewet sammen med den amerikanske præsident Donald Trump.

Andreas Mogensen beskylder Elon Musk for at lyve

Under interviewet bliver der spurgt ind til Elon Musks planer om at redde to astronauter, der stadig befinder sig på en rumstation, selvom de skulle have været hjemme sidste år, hvortil Elon kommer med svaret.

– De blev efterladt deroppe på grund af politiske årsager, hvilket ikke er godt.

Men den kommentar er ikke faldet i god jord hos danskeren, der mener, at Elon ikke fortæller sandheden.

– Sikke en løgn. Og det kommer fra en, der klager over manglen på ærlighed fra mainstream medier, skriver Andreas i sit opslag.

Du kan læse Andreas’ opslag herunder eller HER.

LÆS MERE:

° Elon Musk taler ud efter beskyldninger om “nazi-hilsen”

° Ærlige ord: Så længe vil Andreas Mogensen fortsætte som astronaut

 

Læs mere om...