
I ‘Hvide Sande’ har Anne Louise Hassing den ene hovedrolle som Maj. Nu fortæller hun, hvordan det har været at have hovedrollen i den populære serie.
Den erfarne drabsefterforsker Maj må tage sit liv op til revision, da hun bliver ramt af en stressrelateret blodprop. Hun vælger derfor at sige sit job op. Derudover flytter hun til Hvide Sande.
Udover at stedet forhåbentligt kan give hende ro, så er det også tættere på datteren Ninna, som hun ikke har haft kontakt med i flere år.
Maj spilles af Anne Louise Hassing, der gennem karrieren har spillet med i flere store serier som ‘Krøniken’ og ‘Badehotellet’.
Nu har hun hovedrollen i Hvide Sande’, og overfor Newsner fortæller hun, hvordan det er at have hovedrollen i serien.
“Har været krævende”
Den populære skuespiller kommer oprindeligt fra Jylland, og fortæller til Newsner, at hun har elsket at bo i Jylland det halve år, hvor de optog serien. Hun roser kollegaerne, men der er også nogle andre, der fortjener ros fra skuespilleren.
– Det har været dejligt at blive så godt modtaget af lokalbefolkningen. De var jo ellevilde over, at ‘Hvide Sande’-holdet kom igen. De har jo filmet der en gang før, fortæller skuespilleren til pressemødet på serien.
Anne Louise har gennem år spillet med i flere af de helt store serier i Danmark, og hun nyder at være blevet en del af en serie igen.
– Jeg elsker den der fordybelse. Nu er det jo også en stor hovedrolle, som har været krævende, og det var virkelig fedt for mig som skuespiller at få den, fordi der kan jeg folde nogle nye farver ud på skuespilspaletten på en måde, som jeg ikke har vist i mange år, siger Anne Louise Hassing.
Da hun bliver spurgt, hvad der har været det bedste ved at spille med i serien, skal hun lige tænke et lille øjeblik over det, da det ifølge hende er et stort spørgsmål.
– Det jeg elsker allermest, det er jo at filme. Det er min store passion. Så det der med, at man også er så meget on location, jeg kan rigtig godt lide at filme on location, og så på en strand, så går det hele meget op i en højere enhed, siger hun og nævner derudover holdet bag serien som det bedste.
Du kan allerede nu se ‘Hvide Sande’ på TV 2 Play. Søndag aften får den nye sæson premiere på TV 2.
Hvad synes du om den nye sæson af ‘Hvide Sande’? Kom gerne med din mening om serien i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Jesper Asholt overrasket over at være med i ‘Hvide Sande’
- Anne Louise Hassing fortæller om glædeligt gensyn: Særligt møde med ‘Badehotellet’-kolleger