I går kunne Annette Heick fortælle, at hun og ægtemanden har sat deres hus til salg. Nu fortæller hun, hvordan sønnerne har taget den beslutning.
Siden 2018 har ægteparret Annette Heick og Jesper Vollmer samt parrets to drenge, Eliot og Storm, boet i Holte. Inden da boede boede familien 16 år i Sverige, hvor Annettes forældre, det populære musikerpar Keld og Hilda, også boede i en årrække.
Men i går afslørede Annette Heick på Instagram, at hun og Jesper Vollmer har valgt at sætte huset til salg. De havde renoveret på det og lavet det lækkert, men nu venter et nyt projekt på dem. Hun afslørede dog ikke i opslaget, hvilket hus, som de to nu vil kaste deres kærlighed på.
Overfor Billed-Bladet fortæller Annette Heick nu, hvordan parrets to sønner har taget nyheden om, at familien skal flytte.
Ikke tilfreds
At sætte huset til salg har ikke været en populær beslutning hos parrets yngste søn.
– Elliot (19 år, red.) har jo nærmest det ene ben ude af døren. Han er på højskole, og det varer ikke længe, før han flytter hjemmefra, men Storm, han synes, at vi er de mest nedtursagtige forældre lige nu. Han elsker at være her, siger Annette Heick til Billed-Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hvor familien flytter hen, når huset bliver solgt har familien ikke offentliggjort endnu, men de har altså allerede kig på deres næste projekt.
Der er dog ingen tvivl om, at familien har været glade for huset i Holte.
– Få huse har fået så meget kærlighed som vores. Vi elsker hvert eneste lille hjørne af dette pragtfulde sted, indledte Annette Heick i går sit opslag, da hun afslørede nyheden om, at familiens hus er sat til salg.
Det var ikke kun Annette Heick, som i går delte nyheden om salgsopstillingen. Det gjorde ægtemanden også, og senere på dagen delte Jesper Vollmer en række billeder mere af huset. Dem kan du se på hans Instagram.
Du kan se Annette Heicks opslag herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Annette Heick og Jesper Vollmer held og lykke med det nye projekt og alt det bedste fremover.