Jesper Vollmer fik sig noget af en overraskelse, da Annette Heick en dag kom hjem fra arbejde.
Det kan være fristende for Annette Heick at være på arbejde, når hun optagelser ‘Krejlerkongen’. Her er hun en af holdkaptajnerne og undervejs i programmet skal hun sammen med en holdkammerat gætte prisen på forskellige ting.
Efter at Annette Heick har været en del af ‘Krejlerkongen’ på TV 2 Fri i mange år, har Jesper Vollmer efterhånden lært, at der ofte kommer en ting eller to med hjem til huset derfra.
Lasse Rimmer er vært på programmet, og de to mænd fik sig en lille snak, da Jesper Vollmer onsdag var på besøg i studiet.
Her havde Annette Heick taget sin mand med, og her kom en stor sandhed på bordet.
Her afslørede Jesper Vollmer nemlig, at Annette Heick en gang er kommet hjem med et lidt større køb end normalt.
Sådan bortforklarede Annette købet
I programmet fortæller Jesper Vollmer, at “de” tit køber noget.
– Annette har ret god smag, når det kommer til stykket. Men Lasse, på et tidspunkt kom hun ikke hjem med en ting fra dig, hun kom hjem med et hus, hun havde købt, fortæller han i programmet, mens Lasse Rimmer har svært ved at holde masken.
– Vores nuværende hus købte Annette uden jeg vidste det. Det sker, at ting kommer hjem uden jeg er vidende om det, siger Jesper Vollmer med et smil.
Ifølge Annette Heick var årsagen til, at han ikke vidste noget, at Jesper Vollmer ikke var hjemme.
Efterfølgende var Annette Heick dog hurtig til at finde en god forklaring på, hvorfor ægtemanden ikke kunne vide noget om huset.
Hun begyndte nemlig at omtale huset som hans fødselsdagsgave, fortæller den 50-årige kok.
Tilbage i april satte Jesper Vollmer og Annette Heick deres hus til salg. De købte det tilbage i 2018, men skal nu videre ud på nye eventyr.
At købe et hus er ikke den eneste store overraskelse, som Annette Heick har købt til sin mand. Da han tidligere i år fyldte 50 år, opfyldte hun hans store drøm gennem mange år.
Du kan se ‘Krejlerkongen’ på TV 2 Fri. Det omtalte afsnit kan ses på TV 2 Play.
Hvad er den vildeste gave, du er blevet overrasket med af en partner? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.