Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Annette Heick og Jesper Vollmer har taget stor beslutning: Sælger huset

Ægteparret Annette Heick og Jesper Vollmer har taget en stor beslutning. De har nemlig valgt at sætte deres hus til salg.

Siden 2018 har Annette Heick og Jesper Vollmer holdt til i Holte. Her har de boet i et skønt hus på over 200 kvadrameter, så der har været nok plads for parret og deres to drenge at boltre sig på.

Inden de slog sig ned i Holte, boede de en lang periode i Sverige. Faktisk blev det til 16 år i vores naboland.

Men selvom parret har skabt et fantastisk hjem i Holte, så skal de ikke blive der. Det afslører Anette Heick på Instagram, hvor hun fortæller, at de har sat huset til salg.

– Siden 2018 har vi renoveret og bygget om og kælet for alle detaljerne. Nu er vi færdige… og et nyt eventyr venter lige om hjørnet, skriver hun i en video, hvor man kan se familiens hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bogreception på Bill Rathjes “Callas Cooking” Annette Heick Jesper Vollmer

“Et nyt hus venter”

Huset er på 202 kvadratmeter og har også en kælder på 50 kvadratmeter. Huset er sat til salg hos boligmægler Bjørn og Byskov for 15.495.000 kroner.

– Få huse har fået så meget kærlighed som vores. Vi elsker hvert eneste lille hjørne af dette pragtfulde sted, og venner og familie tager sig til hovedet og spørger: hvorfor i alverden vil I væk? Og ja, der er stunder, hvor jeg selv tænker: er vi blevet vanvittige! Men patienten er helbredt og et nyt hus venter på vores kærlige hånd, skriver Annette Heick i opslaget.

Hvilket konkret projekt der nu venter parret fortæller hun ikke, men hun åbner lidt op om det i opslaget.

– Vi elsker selve projektet, og vi glædes over at skabe orden, hvor der hersker kaos. Vi køber som regel det, ingen andre gider eje, og indtil videre har det været en god strategi. Vi håber på tilgivelse hos familien og vennerne og ser frem til noget helt særligt i de kommende år.

Udover huset i Holte, har ægteparret Huset RÅ på Bornholm, hvor Jesper Vollmer blandt andet har kokkeskole.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Annette Heick og Jesper Vollmer alt det bedste fremover.