Boligsituationen har betydet noget for både Keld og Hilda Heick, men også for deres datter i 2024. Men selvom alt ser godt ud nu, hvor musikerparret har overtaget deres nye hjem, så bød husjagten på en konflikt i familien undervejs.
I 2018 byggede Keld og Hilda deres drømmehus i Trørød. De havde fået huset lavet ligesom de ville have det. De havde sågar fået lavet en elevator, så de havde muligheden for at blive gamle i huset.
Men selvom de havde forsøgt at fremtidssikre huset, så kunne Hilda knæ ikke holde til at gå op og ned ad trapperne hver dag, og de besluttede sig i stedet for at finde et nyt hjem i et plan.
Men det var ikke lige nemt at finde det helt rigtige hus. Ifølge ALT for damerne nåede de at skrive under på tre købsaftaler i jagten på det rigtige sted, og jagten endte også med at skabe splid i forholdet til datteren.
Det fortæller Annette og Hilda om i ugebladet.
Konflikt fik konsekvens
Mens der var tekniske årsager til, at den første købsaftale ikke blev til noget, så var det afstanden til ting som offentlig transport og indkøb, der var problemet ved det andet hus.
For Annette Heick vidste godt, at hvis der skete noget med hendes forældre, så ville det være hende, der skulle hjælpe dem, da hun er enebarn. Og hvis de boede så langt væk, at de ikke selv kunne tage ned og handle eller komme hen til den offentlige transport, så kunne hun skulle til at være der meget, hvis uheldet var ude.
Men Keld og Hilda mente ikke, at Annette ikke blande sig i, hvordan de brugte deres penge. Konflikten endte med at familien ikke talte sammen i en uges tid, men heldigvis løste alt sig igen.
Annette Heick satte foden ned
Men selvom Keld og Hilda stod med den endelige afgørelse omkring huskøbet, så endte Annette Heick med at sætte foden ned overfor sine forældre.
Annette havde nemlig fundet et hus i det kvarter, som parret elskede, men de ville først ikke med ud og se det. Annette fik dem dog overtalt til sidst.
– Annette sagde også til mig: ”Mor, du bestemte over din mor og far og flyttede dem på plejehjem, da det var tid, og nu bestemmer jeg også over jer!”. Og ja, så måtte jeg jo indrømme, at hun havde ret. Det var det rigtige hus at blive gammel i, siger Hilda Heick til ALT for damerne.
Sangeren forstår godt datteren. Efter ægteparret fik set huset og dets muligheder, kunne ægteparret godt se potentialet i stedet. De endte derfor med at slå til, og nu har de overtaget huset i det helt rigtige kvarter.
Det er ikke kun Keld og Hilda, der har gået med boligdrømme i år.
Tidligere i år satte Annette Heick og ægtemanden Jesper Vollmer deres hus til salg. De havde lige gennemrenoveret huset, men de var klar til at kaste sig over nye udfordringer.
Selvom der har været stor interesse for huset, så er det endnu ikke solgt, og Annette Heick fortalte i sidste uge Newsner, hvordan hun er kommet i tvivl om den beslutning.
Du kan læse mere om den tvivl i artiklen nedenunder.
Hvor er det godt, at Keld og Hilda nu har fundet det helt rigtige hjem for dem. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.