Det var en stor kærlighed, der ramte Annisette og Thomas Koppel, men han var stadig gift, da de mødtes.
I en menneskealder var de gift og elskede hinanden, men det så egentligt lidt problematisk ud, da Annisette og Thomas Koppel i sin tid mødte hinanden.
Begge var nemlig afsat til anden side, og derfor var det ikke ligefrem oplagt, at de skulle finde sammen, men skæbnen ville det anderledes.
Thomas Koppel var nemlig gift med bandmedlemmet Ilse Maria, og sammen havde ægteparret to små børn, Alex og David.
Kærlighed opstod
Samtidig havde Annisette også en kæreste, men under en turné i Norge blev det åbentlyst, at kærligheden ikke var til at hindre.
– Der var noget i luften. Det var en ny frigjorthed, hvor vores følelser for hinanden fik frit spil. Det, der før havde været en form for respekt og beskeden tilbageholdenhed i bevidstheden om, at der eksisterede parforhold for os begge, skriver Annisette i biografien “Ild og frihed: 50 år med Savage Rose”.
Her understreger hun, at det var omstændigheder, som fornuftige mennesker ikke ville overtræde, men parret kunne ikke længere ignorere deres følelser for hinanden.
Ekskone støttede
Annisette var ikke lykkelig i sit forhold, der var ved at nå sin slutning, og Ilse Maria var allerede gået fra Thomas Koppel, efter hun havde trukket sig som bandmedlem.
Heldigvis gav hun parret god opbakning fra begyndelsen, og hun understreger, at hun var lykkelig for, at de to fandt sammen.
Annisette kendte nemlig i forvejen hendes sønner og var glad for dem, og det gjorde skilsmissen meget mere nænsom for dem.
Bandet består
Derefter blev de ikke alene et sammentømret par men lagde også grundstenen til dannelsen af Savage Rose. Thomas Koppel døde i 2006, men i dag lever bandet stadig videre.
Savage Rose er stadig et familieforetagende, hvor døtrene Naja Rosa og Billie samt svigersønnerne stadig er en del af det.
Søstrene lå nemlig under deres fars klaver, når forældrene optrådte, hvilket Billie tidligere har fortalt om.
– Jeg har altid forbundet scenen og musikken med noget trygt, for her lå jeg og så ud på folk og fornemmede stemningen. Imens iagttog jeg, hvordan min mor bruger sin krop, når hun synger, har Billie tidligere udtalt til Søndag.
Svigersønner deltager
Billie Koppel har i dag sit eget band, mens søsteren Naja Rosa debuterede i 2010 med albummet “Naja Rosa”, og de synger begge i kor i Savage Rose.
De senere år er Naja Rosa desuden begyndt at skrive og lave ny musik til bandet, mens Billie Koppels mand spiller både på blæsere og tangenter.
Skøn fortælling om kærlighed!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!