Løjtnanten fra ‘Badehotellet’ er ellevild med vores land og hovedstad.
Herhjemme anede vi for nogle år siden ikke, hvem han var, men kærligheden til Anton Rubtsov er vokset, og skuespilleren er da også smaskforelsket i Danmark.
Det fortæller han i et interview med HER&NU.
Anton Rubtsov blev en del af ‘Badehotellet’-universet i sæson syv, hvor han i sit nazikostume sendte skræmmende tanker tilbage til en mørkere tid.
Men, men, men.
Som alle selvfølgelig nu er klar over, så gemte der sig mere under overfladen hos løjtnant Uwe Kiessling end ved første øjekast.
Han udviklede følelser for den skønne Amanda, følelser, som hun gengældte, og dermed fik danskerne en af de største kærlighedshistorier i serien.
Seerne har da også siddet helt ude på kanten af sædet i håbet om, at løjtnanten atter ville vende tilbage til serien i den sidste sæson, og danskerne blev selfølgelig ikke skuffede.
Faktisk så endte skuespilleren med ikke blot at overraske Amanda. Han overraskede os alle, da han begyndte at tale dansk, hvilket Anton tidligere har udtalt, ikke var det nemmeste at lære.
Læs mere: Badehotellets løjtnant har lært danske replikker: Her er hans ærlige ord om udfordringen
Det er dog ikke kun Anton Rubtsov, som har vundet danskernes hjerter.
Det lader nemlig også til, at det også gælder den anden vej.
I et interview med HER&NU fortæller skuespilleren således, at han er smaskforelsket i vores land.
Artiklen fortsætter under billedet…
Kunne godt bo i København
Til HER&NU fortæller Anton, at han bor i Berlin med sin kæreste, men efter fem år med ‘Badehotellet’ har han altså ikke kunnet undgå at få nogle følelser for Danmark.
– Jeg elsker Danmark, og jeg har forsøgt at lære dansk via Duolingo-app’en, men udtalen af de danske ord er SÅ svært. Jeg har opgivet, men jeg kan da sige ‘rødgrød med fløde’. Det var faktisk nogle danske turister i Berlin, som lærte mig det, da jeg var 16 år gammel, lyder det fra Anton.
Endvidere fortæller skuespilleren også, at han var i København for første gang som 18-årig, og på mange måder kan han faktisk bedre lide den danske hovedstad end den tyske.
Faktisk så meget, at han har talt med sin kæreste om at blive gift her, og så vil han heller ikke afvise, at han en dag flytter hertil.
Derfor kommer Anton også med en afsluttende udmelding. Hvis der er nogen, der skal bruge en tysker til en film eller serie i Danmark, så kan man bare ringe til ham.
Du virker til at være en virkelig sød fyr, Anton!
Hvad tænker du om hans udtalelser? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.