August reddet af “callback” i aftenens ‘X Factor’: Nu deler han ærlige ord om dramaet

Den unge artist August havde fanget dommernes hjerter i ‘X Factor’, men alligevel hang hans fremtid i talentkonkurrencen pludselig i en tynd tråd.

Der var ikke et øje tørt, da 19-årige August sidste uge bjergtog dommerne med sin version af “That’s life” af Frank Sinatra.

Derfor var det i aftenens program også særdeles spændende, om han ville få en stol i aftenens Six Chair Challenge, hvor han var kommet under Thomas Blachmans vinge.

Her sang August den selvkomponerede sang “Tulipaner”, som han har skrevet til sin kæreste, der sad på publikumrækkerne.

August blev “ledig”

Det udløste i første omgang en plads i en af Thomas Blachmans stole, da Jonathan blev byttet ud med August, men i sidste ende valgte dommeren at bytte August ud til fordel for Cristian.

Dog understregede han straks, at det var hans største håb, at en af hans meddommere ville vælge at give ham et plads på en af deres stole.

Derfor så det lige pludselig lidt mere angstprovokerende ud for Simon Kvamm og Oh Lands to unge deltagere, da den populære August igen var ledig på markedet.

August
Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Rim blev byttet ud

Det endte da også med, at Oh Land tog en rask beslutning, så August fik Rims plads hos hende, så nu er han igen en del af konkurrencen.

– Jeg havde ikke forventet, at det skulle afgøres på den måde, før jeg har ikke set ‘X Factor’ før, så det var helt nyt for mig. Det gjorde også, at jeg var et skridt bagud, og det gik først op for mig bagefter, hvad der egentlig var sket, siger August ærligt til Newsner Danmark.

Hvor var det bare heldigt for dygtige August!

Exit mobile version