Aura venter sit første barn: Nu deler hun smukt billede af baby-bulen

Sangerinden Aura venter sit første barn med kæresten Bastian, og nu viser hun sin smukke mave frem.

Det er en skøn sommer, som den 38-årige sangerinde Aura er gået i møde, for hun venter nemlig sit første barn med kæresten Bastian.

Nu viser hun sin gravide mave frem i et opslag på Instagram, hvor hun er i selskab med en kollega og iført en kropsnær kjole med blomsterudsmykning.

– Min kærlighed til dig blomstrer dag for dag, skriver sangerinden i sin opdatering.

Se billedet herunder eller klik her.

Kærlighed er alt

Det var sidste sommer, at Aura kunne offentliggøre, at hun havde indledt et forhold til den kommende far til hendes barn og nu skal de altså snart være forældre.

De to har mødt hinanden igennem venner, men ellers er det ikke meget, sangerinden har meldt ud om forholdet.

I forbindelse med graviditeten har Aura desuden vist et andet skønt billede på Instagram, hvor hun får lavet en gipsafstøbning af sin mave.

🤍, har hun skrevet i opdateringen.

Se billedet herunder eller klik her.

Kærlighed er vigtig

I forbindelse med begge opdateringer har Auramodtaget et væld af lykønskninger fra nær og fjern – hun har da også tidligere udtalt sig om vigtigheden af kærlighed.

– Det er kærligheden, der holder os gående – kærligheden til hinanden og troen på, at når vi har et godt sammenhold, har vi også en mulighed for rent faktisk at løfte i fællesskab, har hun tidligere udtalt til avisen.dk.

Aura har tidligere dannet par med Skype-milliardæren Janus Friis, men de endte deres forlovelse tilbage i 2014, hvorefter han stævnede hende året efter.

Det så ud til at trække op til en retssag imellem de to, men til sidst indgik ekskæresterne forlig i 2018.

Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Vi ønsker Aura stort tillykke med graviditeten!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!