Axel Strøbye var en populær skuespiller, der særligt blev kendt for sine roller i folkekomedier, men privat var hans liv fyldt med sorg.
Han kunne gemme sig i en menneskemængde, og alligevel ville du med lethed kunne identificere ham.
Hans karakteristiske stemme skilte sig nemlig ud fra de andres, men man skulle dog ikke lade sig narre.
Til trods for sin grove stemme så blev Axel Strøbye særligt kendt og elsket for sine komiske roller, og hans evner og humoristiske levering var også nok til at få folk til at skraldgrine.
Axel blev født i 1928 og var søn af Axel Ingvard Jacobsen og Aleksia Petersen.
Men allerede fra sin spæde start mødte han modgang.
Ifølge bogen ‘Axel Strøbye – En tragisk komedie’ af Peer Kaae og Per Kuskner, så kom det fuldstændig bag på mor og far, at han fandtes, og det var nærmest helt frem til, at han var ude af maven.
Kort forinden havde Aleksia nemlig født en anden dreng, som havde fået navnet Jørgen, og parret havde ikke den fjerneste idé om, at de ventede tvillinger.
Derfor havde Axel i begyndelsen ikke noget navn, før faren selv kaldte ham ved sit eget navn.
Selvom Axel elskede at optræde, så var det farens ønske, at han fik en ordentlig uddannelse.
Derfor uddannede han sig oprindeligt som arkitekt i 1950, men kort tid efter blev han optaget på Det Kgl. Teaters elevskole.
Efter endt uddannelse blev han ansat på Aalborg Teater, og efterfølgende var han også i mange år en fast del af Det Kgl. Teater.
Sit store gennembrud på film
Selvom Axel mest er kendt for sine komiske roller, så begyndte han karrieren i en noget mere seriøs rolle i krimifilmen ‘Nålen’ fra 1951.
Det var dog først i 60’erne, at karrieren virkelig begyndte at tage fart.
Blandt andet med komediefilmen ‘Den grønne elevator’ fra 1961, hvori han spillede sammen med både Ghita Nørby og Kjeld Petersen.
Allerede året efter spillede han igen sammen med Ghita i ‘Han, hun, Dirch og Dario’, hvor danskerne også kunne opleve Dirch Passer, Ebbe Langberg, Gitte Hænning og selvfølgelig Dario Campeotto.
Herefter er der flere komiske biroller, men i midten af 60’erne landede han så en af de roller, som gjorde Axel til en folkekær skuespiller.
Onkel Erik
Det er selvfølgelig i den første ‘Min søsters børn’, hvor han spillede hovedrollen som børnepsykologen Erik Lund.
I filmen får Erik ansvaret for at se efter sin søsters børn, hvor han flere gange forsøger at benytte sine teorier og viden i forskellige situationer, der blot resulterer i, at stakkels onkel Erik ender i knibe.
I slutningen af 60’erne spillede han også med i ‘Dyrlægens plejebørn’ og ‘Helle for lykke’.
Ligesom begyndelsen af 70’erne bød på den sidste ‘Min søsters børn’, så bød årtiet også på en anden særlig rolle for Axel.
Den arrige kriminalassistent
Det var nemlig i ‘Olsen-Banden går amok’, at vi kunne opleve ham for første gang som kriminalassistent Jensen.
Karakteren blev umådelig populær og blev også den rolle, som han endte med at spille flest gange.
Det var også i 1970’erne, at vi kunne opleve Axel i alle tre ‘Familien Gyldenkål’-film.
Herefter kom 80’erne, hvor der var mere kriminalassistent Jensen, og så medvirkede han også i både ‘Jeppe på bjerget’, ‘Maj’ og ‘Pelle Erobreren’, hvor han spillede mere seriøse roller.
Han vendte dog for en stund tilbage i en klassisk komedie i rollen som sure hr. Løwe i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards ‘Otto er et næsehorn’.
Det er dog ikke kun på det hvide lærred, at Axel udfoldede sig.
Også i to af landets mest populære og elskede tv-serier medvirkede han selvfølgelig.
I ‘Huset på Christianshavn’ nåede han sågar at spille intet mindre end tre forskellige roller.
Det var som Holger, advokat Lorentzen og Theodor.
Han er dog selvfølgelig mest kendt for sin rolle i ‘Matador’, hvor han spillede sagføreren Viggo Skjold Hansen. Hele 14 afsnit blev det til for Axel i serien.
Lykke blev til tragedie
Som det også har været tilfældet med andre store danske skuespillere, så har deres arbejdsliv og privatliv været tæt forbundet.
Fra 1953 til 1961 var han gift med Kirsten Jessen, men mest omtale kom dog grundet hans to efterfølgende forhold.
Det første med Lone Hertz, hvilket også var i den periode, at han kunne skrive en helt anden rolle på cv’et. Axel blev nemlig far.
Desværre blev livet som lykkelig familie stærkt udfordret af en sand tragedie.
Det passede ellers helt perfekt, da de først bød sønnen Tomas velkommen og kort tid efter datteren Michaëla.
Men midt imellem de to glæder indtraf tragedien.
Tomas blev hjerneskadet af en kighostevaccination, som han fik i sit første leveår, hvor hans talecenter ikke var færdigudviklet.
Selve skaden gik udover Tomas, men alt hvad der fulgte med ramte også familien.
Kunne ikke håndtere det
Som mor til nu et handicappet barn har Lone tidligere fortalt til Femina, at hun sagde til sig selv, at hun nu havde fået en opgave, der måtte komme forud for alt andet.
Når hun ser tilbage kan hun også sige, at det har kostet hendes liv.
Til Femina kunne hun også fortælle, at tragedien desværre kostede deres forhold.
Ifølge Lone var Axel Strøbye et sensitivt og følsomt menneske, og han kunne slet ikke give slip på uretten.
– Vi havde samme humor, men han havde slet ikke psyke til at have et barn med så tungt et handicap som Tomas. Han følte uretten så dybt, da Tomas’ vaccinationsskade blev underkendt af sundhedsmyndighederne. Han kunne ikke i længden bære det, og vores samliv brød sammen.
Sidenhen har Lone holdt massevis af foredrag, og hun udgav også filmen ‘Tomas – et barn du ikke kan nå’, som viste livet i “den handicappede familie”.
Den blev en stor succes og vandt en Bodil.
Hvor nogen er rig på kærlighed, så fortalte Lone dengang, at hun er rig på sorg.
Nægtede faderskabet
Efterfølgende fandt Axel sammen med skuespilleren Hanne Borchsenius, men også i dette forhold fik sønnens handicap en rolle.
En ganske stor en.
Ifølge bogen ‘Axel Strøbye – en tragisk komedie’ så skulle Hanne have været manipulerende og sygeligt jaloux, og så passede Tomas handicap ikke ind i hendes billede af den perfekte familie.
Derfor kom parret frem til den konklusion, at Axel slet ikke var far til Tomas.
I stedet skulle Tomas være resultatet af en affære mellem Lone Hertz og Morten Grunwald, som skulle have fundet sted under indspilningerne til filmen ‘Landmandsliv’ fra 1965.
Ifølge bogen tog de derfor kontakt til lægen Knud Dyring, og fik ham til at tage blodprøver på Tomas, Lone og Axel.
Og selvom blodprøven slog fast med syvtommersøm, at Axel faktisk var far til Tomas, så fortsatte mistanken.
De mente nemlig, at blodprøven var blevet forbyttet.
En mistanke, som Morten Grunwald først blev opmærksom på, da de sendte et brev til ham.
– De havde en offensiv mod mig. De havde taget nogle billeder af mig og nogle af Tomas. På billederne havde de tegnet min frisure på Tomas. De havde også tegnet på billederne, så vi vitterligt lignede hinanden på en prik. Det var i det hele taget meget ottekantet og mærkeligt. Især fordi vi kendte Hanne så godt, lød det fra Morten i bogen.
Isolerede sig
Ifølge bogen blev Axel mere og mere isoleret fra venner, børn og andre familiemedlemmer.
Hans tvillingebror Jørgen kunne således fortælle, at han intet havde godt at sige om Hanne, og at han ikke forstod, hvordan Axel kunne holde hende ud.
Axel Strøbye gik bort d. 13. juli 2005 efter længere tids kræftsygdom. Han blev 77 år.
I 2024 ramte atter en tragedie.
Efter en faldulykke blev Lone og Axels søn Tomas indlagt i respirator på Rigshospitalet. Det var Lone Hertz selv, der tog beslutningen om at slukke for respiratoren.
Selvom Axel Strøbyes privatliv var hårdt påvirket af tragedien, så husker danskerne ham professionelt stadig for de mange roller, han bragte til live.
Tilbage står mindet om en privat herre, der gav os gode grin, når han levede sig ind i rollerne som Erik Lund, Kriminalassistent Jensen og Viggo Skjold Hansen samt mange flere.
For de minder skal han have et tak.
Hvilket minde om Axel Strøbye har du? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan dele deres minder.
