Der er dømt babylykke hjemme hos Mads Lundgaard.
Da den nyeste sæson af ’Kærlighed hvor kragerne vender’ rullede over skærmen, var Mads Lundgaard en af deltagerne, der forsøgte at finde en kæreste.
Her stillede fire modige mænd sig op for åben skærm i håbet om at finde den store kærlighed.
I programmet faldt Mads for deltageren Josefine, men som man kunne se i det sidste afsnit, så endte parret ikke sammen.
Men selvom Mads Lundgaard ikke fandt kærligheden i programmet, så blev han efterfølgende ramt af Amors pil.
Han mødte nemlig Anne Sofie Birch, der slog benene væk under ham. Parret mødte hinanden på Tinder, som han havde oprettet en profil på, men kun nåede at være ganske kort tid, da han mødte Anne Sofie samme dag.
Parret faldt pladask for hinanden, og siden er kærligheden kun vokset.
Glæder sig
Nu fortæller parret, at de står overfor et helt nyt kapitel. De skal nemlig være forældre. Det afslører de sammen i et fælles opslag på Instagram.
– Et nyt eventyr starter til foråret – og vi glæder os meget, skriver Mads Lundgaard på Instagram.
Ud fra hans hashtag kan man se, at den lille ny efter planen kommer til verden til marts. Om det er en dreng eller pige, som parret venter, fortæller de ikke.
Mads Lundgaard er ikke den eneste af de fire mænd, der skal være far. Kresten faldt i programmet for nordjyske Mia, og de tidligere i år fortælle, at de venter et barn.
Du kan se Mads Lundgaards opslag herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Mads stort tillykke med den kommende familieforøgelse.