Foto: Anders Brohus/TV 2

Babylykke: Martin fra ‘Landmand søger kærlighed’ er blevet far

Den tidligere ’Landmand søger kærlighed’-deltager Martin Rathkjen er netop blevet far for første gang.

Hans kæreste Ann fødte nemlig en lille dreng den 26. oktober.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Anders Brohus/ TV 2

De nybagte forældre er vokset op tæt på hinanden og mødte ifølge BILLED-BLADET hinanden på dating-app’en Tinder. Deres forhold tog hurtigt fart, og inden længe flyttede Ann og hendes søn ind hos den unge landmand.

Og nu er der altså to børn i husstanden, efter deres fælles søn er kommet til verden for bare et par dage siden.

Søgte kærligheden på tv

Sidste år kunne de danske tv-seere følge Martin Rathjkens søgen efter kærligheden, da han deltog i det populære TV 2-program. Her endte Martin Rathkjen med at invitere Mila med på en romantisk weekend.

De to kunne dog ikke få det til at fungere, og siden er det altså lykkedes landmanden at finde kærligheden på egen hånd.

Sikke en dejlig nyhed! Nu ønsker vi stort tillykke med den lille dreng og alt godt fremover.