Babylykke: Medina er blevet mor for første gang

Popstjernen Medina er blevet mor for første gang.

I slutningen af sidste uge kom hende og manden Malo Chapsals lille søn nemlig til verden.

Det skriver Ekstra Bladet.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

– Ja, de har fået en lille dreng i weekenden, skriver Medinas manager Thomas Børresen til Ekstra Bladet.

Thomas Børresen oplyser desuden, at den lille familie har det godt.

Afslørede kønnet på Instagram

I december afslørede Medina barnets køn med en video på Instagram, hvor Malo Chapsal kysser hendes gravide mave.

– Vores lille dreng er næsten klar til verden. Vi er SÅ klar til ham, skrev Medina til den søde video.

Medina og Malo Chapsal mødte hinanden til hendes bedste venindes bryllup i 2018.

Stort tillykke med den lille dreng! Vi ønsker den nybagte familie alt godt fremover.