‘Badehotellet’ nærmer sig sin afslutning: Nu viser Jens Jacob Tychsen hemmelighederne frem

Det er ikke helt slut for TV-serien ‘Badehotellet’, hvor de sidste optagelser er ved at komme i kassen, og skuespiller Jens Jacob Tychsen give nu sine følgere en tour.

Selv om TV-serien ‘Badehotellet’ er kendt for at være fyldt med sol og sommer, så er det ikke desto mindre novembers kuldegrader, den lige nu bliver filmet i.

Skuespiller Jens Jacob Tychsen, der spiller Hr. Weyse, i serien, giver nu et indblik i, hvordan kulisserne ser ud nu, hvor julen nærmer sig.

– Selv om julen nærmer sig, så er vi stadigvæk nogen, der leger sol og sommer herude i Risby. Og som man kan se, så er det altså den varme kakao, der bliver kørt, siger Jens Jacob Tychsen i sin video.

Se videoen herunder eller klik her.

https://www.instagram.com/p/Cz8jNTXIHiH/

Strand klippes ind

Her er ved at blive optaget en scene, hvor der ses store blå plader på siden af hotellet, da kulissen i virkeligheden ikke ligger ved stranden.

Med de blå vægge kan stranden efterfølgende blive klippet ind, så det ser ud som om, hotellet ligger ved Vesterhavet.

– Det er skidekoldt – men ja skumringsaften, dejlig solskinsaften på badehotellet. Sådan ser det ud. Der er instruktøren. Er det ikke vidunderligt?, spøger Jens Jacob Tychsen i videoen.

Alle optagelser skydes i Risby Studierne i Albertslund, hvor scenerne foran hotellet er i én bygning, mens scenerne inde i hotellet er fra en anden bygning.

Jens Jacob Tychsen
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Vi ønsker Jens Jacob Tychsen rigtig god arbejdslyst!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!