‘Badehotellet’-stjerne Cecilie Stenspil skal giftes: Deler billede af smuk ring

Skuespillerinden Cecilie Stenspil – også kendt som Fru. Weyes fra den populære tv-serie ‘Badehotellet’ sagde ja til sin udkårende for tre år siden, og nu er datoen for den store kærlighedsfest endelig fastlagt.

Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun også deler et billede af den smukke ring, hun fik på fingeren, da manden gik ned på knæ en sommer-aften.

– En smuk sommeraften for snart 3 år siden fik du mit ja og den 28 maj 2022 siger vi det højt for Verden . Størst af alt er Kærligheden, skriver hun på Instagram, hvor hun har godt 60.000 følgere.

Cecilie Stenspil danner par med den 55-årige skuespiller Troels Lyby, der blandt andet er kendt fra filmen ‘En kort en lang’, som han vandt en Robert-pris for, ‘Klassefesten’ og filmen ‘Anklaget’ fra 2005.

Premiere på “Madklubben”, Imperial, 18/10/2020 Troels Lyby og Cecilie Stenspil. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Troels Lyby har også delt samme billede på Instagram med en tekst, hvor han giver udtryk for, hvor taknemmelig han er.

– En sommeraften for snart tre år siden kunne jeg lettet åbne en flaske Champagne. Hun sagde Ja Og nu endelig, efter coronaens hærgen er det tid til at feste d.28/5. Tak Cecilie. Ufatteligt heldige mig, skriver den forelskede Troels Lyby.

Parret, der har været sammen siden 2012, har to børn sammen, som de fik i henholdsvis 2018 og senest 2020.

På de sociale medier er de meget private omkring deres forhold og deres børn, og det virker til, at de helt bevidst sjældent deler billeder af deres to små guldklumper.

Stort tillykke med den kommende kærlighedsfest. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.