Cecilie Stenspil har for tiden travlt med at indspille den kommende sæson af ‘Badehotellet’, men har fundet tid til at hylde en særlig romantisk dag.
I disse dage har flere danske skuespillere travlt med at indspille den sidste sæson af den populære TV 2-serie ‘Badehotellet’.
En af seriens store stjerner er Cecilie Stenspil, der spiller “Fru Helene”.
Men det er ikke kun i arbejdslivet, at hun har succes. I privatlivet har hun i mange år dannet par med kollegaen Troels Lyby. Sammen har de børnene Samuel og Ellinor.
Forholdet blev sidste år til et ægteskab, da parret gav hinanden deres ja i kirken foran familie og venner.
På Instagram har Cecilie Stenspil delt et minde fra den særlige dag. Her ses hun og Troels Lyby i en kærlig stund. I baggrunden ses flere af gæsterne til den store dag.
– I går var det vores første bryllupsdag 28/05 2022, skriver hun til billedet, hvor hvortil det er strømmet ind med lykønskninger. ‘Badehotellet’-kollegaerne Anne Louise Hassing og Anette Støvelbæk er nogle af dem, der har sendt en hilsen til parret.
Nu hjælpes vi ad med at ønske parret tillykke med den særlige dag.