Bagedyst-Tobias hentede sin veninde fra Ukraine: Hør hendes rørende besked til danskerne

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Tobias Hamann, der er kendt som ‘Den store bagedyst’-vinder, drog i sidste uge mod Ukraine for at hente sin ukrainske veninde og hendes to børn.

Familien, der består af mor Olga Ivanova og hendes to børn, er ankommet til sikkerhed i Danmark, og Tobias er glad for sit valg.

– Det handler om at bidrage med det, vi kan. Intet er for lidt eller for meget, har han tidligere skrevet i et opslag på Instagram.

For nyligt gæstede Tobias og veninden Go’morgen Danmark, hvor den ukrainske kvinde udtrykte sin taknemmelighed.

– Vi er i sikkerhed, og vi kan sove normalt. Der er ingen missil-angreb over os, ingen sirener eller alarm. Så det er dejligt her, siger Olga Ivanova under interviewet og fortsætter:

– Først og fremmest er jeg her for at sige tak til jeres land og til alle jer mennesker for jeres støtte. Jeg ved, at vi ikke kun har modtaget hjælp fra staten, men også helt almindelige mennesker, der har doneret penge.

Tobias Hamann har tidligere udtalt, at den lille familie højst sandsynligvis skal bo hjemme hos hans forældre eller hos ham selv, hvis det er det, de foretrækker, men han har endnu ikke bekræftet, hvor familien er endt med at bo.

Du kan se det fulde opslag herunder:

Sikke en fantastisk historie. Hjælp os gerne med at hylde ham for hans indsats i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version