Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Basim deler trist årsag: Derfor er jeg single

Den populære sanger fortæller nu, hvorfor han ikke har en kæreste.

Så var han der igen.

Efter flere år væk fra Dansk Melodi Grand Prix vendte Basim tilbage til scenen og leverede noget af et show.

Det gjorde han med den rørende sang ‘Johnny’, som handler om en person, som Basim mødte for mange år siden på et hospice.

I et længere interview med Newsner fortalte Basim, hvordan det var at vende tilbage til Dansk Melodi Grand Prix med sin sang, som han havde skrevet som en hyldest til Johnny.

Læs mere: Basim er tilbage i Dansk Melodi Grand Prix: Skal synge om rørende hospiceoplevelse

Fik flest seerstemmer igen

For præcis 10 år siden stod han der for første gange, og dengang endte han med at nuppe sejren med sangen ‘Cliché Love Song’.

Der var derfor også store forventninger til sangeren og det var da også lige ved og næsten denne gang.

Basim fik nemlig flest stemmer af seerne, men da juryen hellere så SABA som vinder, så endte Basim derfor på 2. pladsen.

Basim blev kendt tilbage i 2008, da han som ganske ung var med i den allerførste sæson af ‘X Factor’, hvor det blev til en 4. plads.

Men selvom han begyndte tidligt i rampelyset, og han nu også har fået en hel del opmærksomhed med både en sejr ved Melodi Grand Prix i 2014 og en 2. plads i år, så undrer mange sig nok over, hvor han ellers har været i denne tid.

Sagen er faktisk den, at han som sådan slet ikke har været væk.

Til daglig gør han sig mere som sangskriver, og han har skrevet sange til andre musikere, der har ligget nummer et på den danske hitliste, ligesom at han også har haft sange på den japanske hitliste.

Hertil skal det også siges, at han lever et stille liv i det private.

Et liv, som han ikke deler med en kæreste. Det er der en særlig årsag til.

Det skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Basim
Basim. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Passer på sig selv

I et interview med mediet fortæller sangeren, at han ikke ønsker en kæreste for tiden og her vælger journalisten at pointere, at Basim selv synger i sin sang ‘Tanker’, at han sårer piger, før de kan nå at såre ham.

Det bekræfter Basim og det er der en helt specifik årsag til, afslører han.

– Jeg vil gerne fortælle, hvad det går ud på. Mine tilknytningsmønstre har ikke været, som jeg har ønsket dem. Jeg trækker mig i forhold, når det kommer for tæt på. Jeg er bange for at blive svigtet. Jeg er bange for at blive efterladt – jeg er bange for at blive såret. Underbevidst har jeg været bange for det, lyder svaret fra sangeren.

Til Ekstra Bladet fortæller Basim, at han ofte har såret sin partner, inden han kunne nå virkelig at blive forelsket i personen.

I dag forsøger han stadig at forstå sin adfærd, som han skammer sig over, lyder det i interviewet.

Selv er han overbevist om, at det har noget med hans barndom at gøre.

Moren blev traumatiseret

Hans mor mistede nemlig et barn, før hun fik Basim, og det var heller ikke uden komplikationer, at han selv kom til verden.

Han havde navlestrengen viklet rundt om halsen, hvilket resulterede i, at moren efterfølgende blev meget overbeskyttende.

Selv endte Basim med at miste både sin mor og far i en tidlig alder.

Han var blot 19 år gammel, da faren gik bort til leukæmi, og fire år efter mistede han sin mor til Parkinson.

Hvor er det trist at høre, Basim.

Lad os sende ham de varmeste tanker i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan sende ham en hilsen.