Sangeren er lige nu aktuel med en ny sang, men han har gjort sig flere overvejelser omkring den.
Sangeren Basim stillede tidligere i år op i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han måtte se sig slået af SABA.
Flere havde forud for Dansk Melodi Grand Prix spået, at Basim for anden gang skulle ned og forsvare de røde-hvide farver, men sådan kom det ikke til at gå. I stedet smuttede SABA til semifinalen i Malmø, men det lykkedes hende ikke at sende Danmark i den store finale.
Sangen ‘Johnny’ er dog siden blevet spillet meget i radioen, og nu har Basim en ny sang i en helt anden genre ude. For hvor ‘Johnny’ tager udgangspunkt i et møde på et hospice, så er den nye sang titelsangen til ‘Paradise Hotel’.
Det betyder, at der er en meget mere lys og let stemning over sangen, og den adskiller sig fra det musik, som sangeren ellers arbejder på for tiden. Nu fortæller Basim, at han derfor var i tvivl om, hvorvidt han skulle udgive nummeret eller ej.
I tvivl
Sangeren er lige nu i studiet, hvor han arbejder på nye sange. På Instagram åbner han nu op om, at han var i tvivl om, hvorvidt han skulle udgive sangen ‘Vi skal ikke hjem’, som er Paradise Hotels nye titelsang.
– Grunden til min tvivl var, at den er ret forskellig fra den musik, jeg arbejder på lige nu. Jeg var bekymret for, om det ville forvirre mig. Men efter at have tænkt over det, besluttede jeg mig for at udgive den alligevel, fordi det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet, skriver Basim i opslaget.
Her fortæller han også, at de nye sange kommer til at blive meget personlige.
– De kommende sange vil bære præg af min historie, og mange af dem har også været svære at skrive, fordi jeg virkelig har skullet kigge indad, forklarer han.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Basim alt det bedste fremover.