Selvom Basim fik flest seerstemmer, så endte han alligevel ikke med at vinde. I denne artikel vil jeg forklare, hvorfor det skulle have endt anderledes.
Dette er en kommentar. Holdningerne heri er skribentens egne.
Dansk Melodi Grand Prix er netop blevet afviklet.
Der var dans, lasershow og i det hele taget en kæmpe musikalsk fest.
I sidste ende fandt vi også det, som hele konkurrencen handler om: den deltager, som danskerne allerhelst vil have til at repræsentere os ved ‘Eurovision Song Contest’ i Malmø senere i år.
Eller gjorde vi nu også det?
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at SABA faktisk slet ikke var den, som fik flest seerstemmer.
Den titel gik til Basim, men han blev som bekendt alligevel overhalet indenom og mistede sin førsteplads.
Heri vil jeg sætte nogle ord på, hvorfor det faktisk burde have været Basim, der senere i år sad med den danske billet til Sverige.
Sangen
Først og fremmest kan vi kigge alene på sangene. Jeg har intet ondt at sige om SABA. Faktisk syntes jeg, at hendes præstation var ganske udemærket.
Jeg ved ikke, om jeg var den eneste, men jeg fandt dog sangen utrolig generisk.
Stort set alle kunne have optrådt med ‘SAND’, og det havde umiddelbart ikke gjort alverden til forskel.
I et forsøg på at bringe hæder til Danmark havde flere anerkendte sangskrivere bikset en sang sammen, som de mener, vil være vores bedste mulighed.
Problemet er dog, at det i sidste ende lød mere som en kopi af en hvilken som helst Loreen-sang, hvor det eneste, der fik publikum til virkelig at juble, var, da der blev tændt for laseren i baggrunden i under et sekund, eller da vi med hjælp fra lyseffekter kunne se SABA’s “bankende hjerte”.
Manglede personlighed
Jeg manglede dog personlighed, og den del fik jeg sgu fra Basim.
– I met a man called Johnny at a hospice. My dad was in his room ’cause he was more sick, lyder det første vers fra Basim, og det bliver da ikke mere personligt end det, fordi vi kender Basims historie. Vi ved, at han mistede begge sine forældre, og derfor blev sangen leveret med en imponerende troværdighed.
Og selvom det er tragisk, og jeg selvfølgelig har medlidenhed med Basim, så skal en Melodi Grand Prix-sejr selvfølgelig ikke afhænge af medlidenhed og derfor er det vigtigt både at kigge på sangen og Basims levering.
Basim fortalte for noget tid siden, at han selv tror på, at ‘Johnny’ rummer et budskab, der kan forstås på et universelt plan. Det her med at vi skal huske at sætte pris på hinanden, mens vi stadig er her og ikke kun “give dem blomster”, når de er gået bort eller er ved det.
Læs mere: Basim er tilbage i Dansk Melodi Grand Prix: Skal synge om rørende hospiceoplevelse
Basim drønede rundt på scenen og udbrød flere gange, at danskerne skulle synge med, og han havde en fest, på trods af sangens tunge emne.
Og det var tydeligt, at det ikke kun var mig, der købte fortællingen.
Som tidligere nævnt fik Basim nemlig flest seerstemmer, men alligevel endte han ikke med at gå videre. Hvorfor? Det tager mig til næste del.
Artiklen fortsætter under billedet…
Juryen
Årsagen skal nemlig findes i DR’s egne kulisser, hvor det hurtigt blev gjort klart, at det var juryens stemmer, der afgjorde ballet.
Mit første spørgsmål lyder dog på: Hvad pokker nytter det, at danskerne får mulighed for at vælge deres favorit, hvis vi, ligesom Basim, blot bliver overhalet indenom af juryen?
Jeg har fuld forståelse for, at juryen nok har større kendskab til Melodi Grand Prix, end jeg har, og at de derfor nok også ved, hvilken sang vi nok har størst sandsynlighed for at vinde med.
Men er det trods alt ikke vigtigere, at vi har os selv med hele vejen, og hvis vi i sidste ende taber på det, så ved vi dog, at vi var tro mod os selv. (Og så kan vi så også kun takke os selv).
Det er dog ikke første gang, at vi har stået i denne situation.
Anne blev også snydt
Er der nogen derude, der kan huske Dansk Melodi Grand Prix 2015?
Ellers får du her en hurtig opfrisker: Anne Gadegaard optrådte med sin sang ‘Suitcase’, hvilket blev stemt ind på førstepladsen af seerne med 58 point fra seerne og 40 point fra juryen.
I sidste ende gik sejren dog til Anti Social Media, der fik 48 point fra seerne, men 56 fra juryen.
Efterfølgende udtalte den tidligere vinder Søren Poppe, der faktisk også var jurymedlem, at det burde være seerne, der bestemmer.
– Det kan godt være, at vi sidder nogle folk og ved en masse om Grand Prix, men det skal være danskerne, der skal afgøre, hvem der skal videre. Derfor skal de have et større talerør. Så er det spørgsmålet, om det så skal hedde 60/40 eller 75/25 i seernes favør, udtalte han til B.T. dengang.
Skete også til Eurovision
Præcis det samme gjorde sig faktisk også gældende ved finalen i ‘Eurovision Song Contest’ sidste år.
Her endte svenske Loreen og sangen ‘Tattoo’ på førstepladsen med 583 point baseret på 243 point fra seerne og hele 340 fra fagjuryen.
Seernes favorit var dog finske Käärijä med sangen ‘Cha Cha Cha’. Han fik 376 af seernes point, men kun 150 af juryens point og endte dermed på 2. pladsen.
Alle fik da også hurtigt Käärijä popularitet at mærke.
Der opstod nemlig en yderst akavet stemning, da selv publikum begyndte at råbe ‘Cha Cha Cha’, når Loreen fik 12 point.
I forlængelse af Søren Poppes ord fra 2015, så var det også det samme, som vi kunne høre fra Basim, da han dagen efter nederlaget udtalte sig til Ekstra Bladet.
– Jeg synes, det skal være op til folket. Men hvis du spørger mig, svarer det til at spørge juryen, hvad de synes. Så jeg synes egentlig, man skal spørge danskerne, om man skal have afskaffet juryen.
I DR’s svar til Ekstra Bladet lød det, at man finder det fair, at det er en 50-50 løsning, at det er juryen og danskerne, der i fællesskab finder vinderen.
Basim udtrykte da også forståelse for, at juryen er med til at blåstemple de bidrag, vi kan ende med at sende til Eurovision, men her vil jeg stille følgende spørgsmål.
Hvad med at vi benytter juryen til at udvælge de konkurrerende sange, og så lader vi ellers kun folket om at stemme deres favorit videre, så danskerne får lov til at bestemme?
Hvor store er vores chancer?
Det bliver nemlig først rigtig interessant, hvis vi virkelig undersøger, hvor store chancer vi egentlig har med den sang, som juryen har peget på.
Ifølge mediet Eurovisionworld, der har vurderet alle landenes vinderchancer baseret på en god håndfuld bookmakere, så har Danmark, og hold nu fast, 1% chance for at vinde ‘Eurovision Song Contest’!
Endnu værre bliver det, når vi kigger på placeringen, for Eurovisionworld placerer Danmark på en samlet 29. plads, og i år kommer der kun til at være 26 lande i finalen.
Med andre ord så bliver det altså endnu en finale uden dansk deltagelse.
Hvad nytter det så, at juryen træder på danskernes valg, fordi de vil pege på den, som de mener, har den største mulighed for at vinde, hvis vi stadig ikke kommer med til finalen?
Hvad tænker du? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan få mulighed for at give deres mening til kende.
