Den populære sanger havde en overraskelse i ærmet, og det var til stor glæde for en udenlandsk fan.
Det har været nogle helt særlige uger for Basim.
Den populære sanger var for nylig til stede under ‘Knæk Cancer’, hvor han sammen med en række andre danske kendisser sad i TV 2’s call center.
Selv har Basim haft den forfærdelige sygdom tæt inde på livet, da han i en meget ung alder desværre mistede sin far til leukæmi.
Newsner mødte Basim på den røde løber inden showet, hvor han fortalte, hvorfor han mener, at et show som ‘Knæk Cancer’ er vigtigt at have.
– Jeg synes, at det er vigtigt, fordi jeg føler, at det er få arrangementer, hvor hele Danmark er samlet omkring noget, og det synes jeg, at ’Knæk Cancer’ kan, og jeg synes, at det er genialt, at de laver et show for sagen, så det ikke bliver så tungt, for det er jo tungt. Det er pissehårdt.
Sangeren håbede derfor på, at han kunne være med til at sprede god energi og lytte til dem, der ringede ind, da han kunne spejle sig i mange af historierne.
“Det kunne jeg ikke sige nej til”
Efterfølgende faldt snakken på en episode, der fandt sted for et par uger siden, der kun omhandlede ren glæde.
Basim havde nemlig modtaget en helt særlig forespørgsel.
– Jeg fik en besked for nogle måneder siden fra en fyr fra England, om at hans kæreste var stor fan af min sang ’Cliché Love Song’, og han spurgte, om jeg ville synge den for hende, hvis han gik på knæ i København, og det kunne jeg ikke sige nej til.
Det hele blev efterfølgende arrangeret, og det var til stor glæde for alle, der var involveret.
– De var i København for en uges tid siden, og han friede til hende ude foran Operaen, og så overraskede jeg hende med hendes yndlings Eurovision-sang. Hun blev virkelig rørt. Det var ret fedt. Det var sgu vildt nok at få lov til at være med til sådan et vigtigt tidspunkt i folks liv.
Det rørende øjeblik blev heldigvis filmet, og du kan se det herunder eller HER.
Hvor var det sødt gjort af dig, Basim!
Hvad synes du om Basims gestus? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.