Der er ikke længe til, at ‘Vild med dans’-legende Jens Werner vender tilbage til programmet som gæstedommer. Det gør han ad to omgange i denne sæson, og nu åbner hans mangeårige kollega op om det kommende gensyn.
Der er sket mange i weekenden for Anne Laxholm. Fredag var hun som altid på pletten ved dommerbordet i ‘Vild med dans’, og dagen efter kunne hun fejre fødselsdag. Her fyldte hun 72 år.
I flere år af sit liv har hun brugt fredag efter fredag sammen med Jens Werner ved dommerbordet til ‘Vild med dans’, men i år er hun den eneste dommer, der har været med i alle sæsoner af det populære program.
Jens Werner meldte nemlig ud i august, at han stopper i ‘Vild med dans’ som dommer.
Sætter ord på
Men nu står han overfor et comeback. Han skal nemlig være gæstedommer i to afsnit. Det drejer sig om jubilæumsafsnittet og finalen.
Overfor Billed-Bladet sætter hans mangeårige kollega Anne Laxholm nu ord på, hvordan det bliver at få Jens Werner med i showet igen.
– Det bliver da hyggeligt, at han kommer tilbage både i det store jubilæumsprogram og så selvfølgelig i Horsens i finalen, siger Anne Laxholm til Billed-Bladet.
Det særlige jubilæumsafsnit bliver holdt den 27. oktober, så der er kun små fjorten dage til, at seerne igen kan se Jens Werner uddele point.
I fredags blev det Andreas Bo, der desværre måtte forlade konkurrencen. Han og dansepartneren Camilla Dalgaard blev dermed det tredje par til at forlade konkurrence.
Her var det den tidligere professionelle danser Claudia Rex, der var inde i programmet som ugens gæstedommer.
Hvad tænker du om dette års sæson af ‘Vild med dans’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.