Foto: Mike Kollöffel /TV 2

Peter Mygind elsker Badehotellet: Derfor betyder serien noget helt særligt for mig

Skuespiller Peter Mygind og hans familie har et helt særligt forhold til den populære TV 2-serie.

Netop nu kan de man opleve skuespiller Peter Mygind som psykologen Bach-Olsen i sjette sæson af TV 2-serien Badehotellet.

En utroligt populær serie, som falder i god jord hos danske tv-seere, og også hos Peter Mygind selv.

Det skriver BILLED-BLADET.

Peter Myginds familie følger nemlig trofast med i Badehotellet. Faktisk vækker serien særlige minder hos dem, da hans svigermor som 18-årig var ansat på Løkken Badehotel.

– Det minder fuldstændig om ”Badehotellet”, for hun var tjener og arbejdede i køkkenet. Så det er ligesom at sidde og se hele min svigermors ungdom, siger Peter Mygind til BILLED-BLADET.

Peter Mygind er gift med Lise Mühlhausen og de to deler blandt andet hus med hendes mor Tove Mühlhausen.

Trods kritik fra flere anmeldere, er Badehotellet stadig meget populært hos tv-seerne. Da premieren på sjette sæson kørte over skærmen i januar, så 1.589.000 tv-seere med. Dermed slog serien sin egen rekord for mest sete sæsonpremiere.

Er du også vild med Badehotellet? Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, så de også får fornøjelse af den.

 

 

Læs mere om...