Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Beskyldninger hagler ned over Janni Ree: Nu bryder hun tavsheden

Forsidefruen har nu følt sig nødsaget til at svare på rygterne.

Man skal i den grad stå model til meget, når man både er en forsidefrue og er i et ægteskab med en af landets rigeste mænd.

Janni Ree er vant til at finde sig selv på diverse forsider.

Hun er fast inventar i dansk reality, og dermed ved hun også, hvordan det er, når snakken handler om hende.

Det er dog både på godt og ondt at være et kendt ansigt i Danmark. Det kan Janni om nogen skrive under på.

Janni blev først kendt som model i de tidligere ‘Oddset’-reklamer og fik efterfølgende tilnavnet “Oddset-Janni”.

De seneste ni år har hun været gift med milliardæren Karsten Ree, hvor der er en aldersforskel på 25 år.

Det hele har også været årsagen til en masse fordomme, som Janni også selv satte ord på, da parret for nylig kunne fejre bryllupsdag.

– Da vi mødte hinanden, var det kærlighed mod alle odds. Men vi trodsede alle fordomme og står stærkere sammen i dag, lød det blandt andet fra Janni.

Som offentlig person kender danskerne en del til hendes liv, og Janni er da heller ikke bleg for at dele ud af detaljerne.

Tager bladet fra munden

Men selvom hun selv gerne deler ud af selv de mest private oplysninger, så mener flere, at der er nogle detaljer, som hun holder tilbage.

I hvert fald er en masse forskellige rygter begyndt at florere om deres forhold, og nu er de simpelthen nået til et punkt, hvor Janni selv føler sig nødsaget til at tage bladet fra munden og kommentere på dem.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janni
Janni og Karsten. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Nok er nok

Det gør hun i et opslag på Instagram.

– Offentlig person. Her skal man finde sig i meget, men nu mener jeg, grænsen er nået. Rygterne nåede mig i torsdags, og dem er jeg nødsaget til at få manet til jorden. Der er ting, jeg siger og har gjort længe PYT til, men disse er så grove, at nok er nok.

Sådan indleder Janni opslaget, hvorefter hun selv sætter ord på rygterne.

– Nogen skulle have sat en privat detektiv på mig det sidste år. Rygterne går på, at jeg har en hemmelig lejlighed i Hellerup, har været min mand utro gennem et år med en kendt journalist og haft affære med en anden.

Janni ønsker dog en gang for alle at fortælle, hvad hun tænker om rygterne.

En lodret løgn

– Det er så langt ude og en lodret løgn, at jeg har valgt at stå frem
med disse beskyldninger/rygter, da det er så grænseoverskridende og rygter, som kun jeg kan stoppe.

Afslutningsvis sætter forsidefruen da også ord på, hvad hun synes om de personer, der har startet rygterne.

– Der må virkelig sidde mennesker, som keder sig og har det dårligt selv, siden de spreder så onde rygter. Eller også vil de for enhver pris have en ned med nakken, som jeg kun kan tolke er jalousi.

Du kan læse hele Jannis opslag herunder eller HER.

Øv, hvor er det tarveligt gjort.

Lad os sende en opbakkende hilsen til Janni i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til hende.