Bevægende afsked: Britt Bendixen blev bisat

Dansedommer Britt Bendixen blev lørdag bisat fra Holmens Kirke, hvor familie og venner tog en bevægende afsked.

Weekenden bød på en meget bevægende afsked med en person, der har været helt central for danskerne i en årrække igennem underholdningsprogrammet ‘Vild med dans’.

Dansedommeren Britt Bendixen blev nemlig lørdag kl. 14:30 bisat fra Holmens Kirke, hvor familie og venner tog en sidste afsked med hende.

Heriblandt var kæresten Marianne Nybo, sønnen Niclas Bendixen, hans hustru Trine Dyrholm og deres søn Aksel Bendixen ifølge BILLED-BLADET.

Niclas Bendixen har altid haft et tæt forhold til sin mor og har tidligere fortalt, at han først flyttede hjemmefra, da han var 35 år.

LÆS OGSÅ: Nu er datoen fastlagt: Her skal Britt Bendixen bisættes

Dødsfaldet skete pludseligt

Marianne Nybo var med til at bære kisten ud af kirken efter ceremonien, hun så tydeligt berørt ud og kyssede kisten, inden hun sagde et sidste farvel til Britt Bendixen.

Desuden kom veninde Anne Linnet, der kendte Britt Bendixen igennem 30 år, og sang ‘Forårsdag’ som afsked.

Britt Bendixen døde den 18. februar efter kort tids sygdom i en alder af 81 år, hvilket nok kom bag på de fleste, der ikke var tæt med hende.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Britt Bendixen blev indlagt

Før dødsfaldet arbejdede Niclas Bendixen med optagelserne til sin nye film i Rom, og der gik ikke længe efter Britt Bendixens død, før han var tilbage i stolen igen.

Britt Bendixen undergik for tre år siden en dobbelt bypassoperation i hjertet og var egentlig gået på pension, da hun altså for nylig blev dårlig og måtte indlægges.

Der var ellers meget på tegnebrættet op til hendes død, hvor hun både var gæst i Cecilie Frøkjærs show ‘Deja-vu’ men også skulle til at indspille et TV-program med Anne Laxholm.

Hvil i fred, Britt Bendixen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...