I går fik den nye sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ premiere, og her medvirker blandt andre Bianca Eisenhart, der lider af borderline.
Der er ingen tvivl om, at den 22-årige landmand Bianca Eisenhart er en populær kvinde i den nye sæson af ‘Landmand søger kærlighed’.
Hele 144 breve har hun modtaget i forbindelse med efterlysningen af en potentiel kæreste til hende, og dermed tager hun faktisk rekorden i programmet.
Hidtil har det været Gustav Alshauge, der har taget rekorden, da han modtog 140 breve sidste år fra kvinder, der gerne ville på date med ham.
Nedture er hyppige
Men Bianca Eisenhart bærer dog også på en skjult side, for hun lider af borderline, hvilket kan være en udfordring, når jagten på kærligheden går ind.
– Jeg kan have voldsomme humørsvingninger og nedture mere hyppigt end andre, og jeg føler ting 10 gange mere end en normalperson. Derfor er min fornemmelse, at det kan være svært for andre at være i, siger hun til Se og Hør.
Det præger både landmandens venskabelige og romantiske relationer, at hun har det på den måde, og hun har kun haft en enkelt kæreste indtil videre tilbage i 2020.
Breve sorteres
Så blev hun kontaktet af en caster fra TV 2 omkring at medvirke i programmet, og selv om hun ikke var helt opsat på at finde en ny kæreste, takkede hun alligevel ja.
Bianca Eisenhart ville nemlig gerne prøve noget nyt og møde nogle nye mænd, og sammen med tre veninder har hun nu sorteret i de mange breve, hun har fået ind.
I sidste ende valgte hun fem mænd ud til speeddaten, og veninderne hjalp til, fordi det er vigtigt for Bianca Eisenhart, at de også vil synes om den fyr, hun finder.
Følelser er stærke
Heldigvis var den unge landmand da også begejstret for at møde mændene, for de matchede de breve, hun havde læst og virkede oprigtige og seriøse.
Det eneste men er blot, at Bianca Eisenhart godt er klar over, at hendes borderline kan gå hen og blive en udfordring, fordi hun kan reagere meget stærkt på en afvisning.
Hun er klar over, at det kan være en potentiel bejler, der måske synes, det er for meget med én som hende, og derfor holder hun også lidt igen med at dele ud af sin personlighed, fortæller Bianca.
Vi håber, at den skønne landmand finder kærligheden!
Skriv dine tanker om programmet i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!