Anthon Unger/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Birgittes lykkelige besked: Skal være mor igen

Den danske skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, 37, har netop afsløret en dejlig nyhed: Hun skal være mor igen.

Herhjemme stiftede danskerne især bekendtskab med Birgitte Hjort Sørensen, da hun i 2010 tonede frem på skærmen som journalisten Katrine Fønsmark i DR-serien “Borgen”. Siden har hun medvirket i danske produktioner som “Marie Krøyer” og “Greyzone”, men hun har også medvirket i store udenlandske produktioner som “Game of Thrones”, “Vinyl” og “Barnaby”.

Men lige nu er det ikke hendes store arbejdsmæssige succes, som hun jubler over.

Hun har offentliggjort på Instagram, at hun er gravid. Sammen med Kristian Ladegaard Pedersen har hun i forvejen datteren Karoline, men nu bliver familien altså udvidet.

– Selvom Thanksgiving ikke er en dansk tradition, så er vi dybt taknemmelige for, at denne lille pige vil blive en del af vores familie til foråret, skriver skuespilleren til et billede, hvor man tydeligt kan se hendes fine mave.

Sikke en dejlig nyhed for Birgitte Hjort Sørensen! Nu ønsker vi hende og resten af familien al held og lykke i fremtiden!

 

Læs mere om...