Sangerinden Birthe Kjær modtog i marts sit ridderkors af kong Frederik og afslører nu, hvad hun talte med ham om ved ceremonien.
Det var en stor ære for sangerinden Birthe Kjær, da hun sidste måned modtog ridderkorset af kong Frederik på Amalienborg Slot.
Således er hun blevet hædret for sin lange karriere i dansk musik, hvor er hun er kendt for hits som “Vi maler byen rød”, “Pas på den knaldrøde gummibåd” og “Arrivederci Franz”.
På slottet fik hun sig også en god snak med den nykronede konge, hvilket hun kunne fortælle om ved premieren på ‘Platt-form’.
– Vi snakkede om musik, der giver glæde, siger Birthe Kjær til Newsner Danmark, der også afslørede, at seancen var en “fin oplevelse”.
LÆS OGSÅ: Birthe Kjær modtager fornem pris: Nu skal hun besøge kongehuset
LÆS OGSÅ: Hyggede med Dennis Knudsen før retssagen: Nu reagerer Birthe Kjær på hans dom
Turnéen starter
Sangerinden afslørede dog, at kong Frederik ikke ved samme lejlighed havde sagt noget om, hvorvidt han lytter til hendes sange, men det var skønt at møde ham.
– Det gik rigtig godt. Kongen var jo venlig og er jo nem at tale med, så det var en dejlig oplevelse. Han sagde tak for musikken. Jeg sagde tak for medaljen, sagde hun efter modtagelsen til Her & Nu.
Birthe Kjær fortalte også her, at hun benyttede lejlighed til at lykønske Frederik med sit nye hverv som konge efter dronning Margrethe.
Hæder er fantastisk
Men der er ingen tvivl om, at Birthe Kjær var meget beæret over, at hun var blevet valgt ud til at modtage den fornemme orden.
– Det er fantastisk. Det sker ikke særligt tit for folk i min genre, så det er da noget, jeg er stolt af. Det er jo en kæmpe anerkendelse af det, som jeg har brugt mit liv på, har hun udtalt til Se og Hør.
Dog har sangerinden ikke kunnet sige noget om, hvem der har indstille hende til ordenen eller, hvorfor hun egentlig modtog den, men hun tror på, at det er hendes lange karriere i musik, der har gjort udslaget.
Turnéen starter
Birthe Kjær kunne samtidig fortælle, at hun er på vej på turné den 20. april med Rasmus Bjerg og Prinsens Musikkorps fra Skive.
– Der skal vi rundt til landets pensionister i musikhuse med ti koncerter, fortæller hun.
– Hvad med påsken – har den været god?
– Den har været dejlig. I familiens skød. Jeg har været i Jylland – vi har været i sommerhus, min søsters familie og jeg, så det var ren afslapning, siger Birthe Kjær.
Vi ønsker Birthe Kjær held og lykke på turnéen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!