
Hele Danmarks Birthe Kjær sætter ord på flere dybe emner i programmet.
‘En særlig samtale’ har indtil videre givet os flere muligheder for at lære danske kendisser bedre at kende.
Det er nemlig gerne meget personlige emner, der bliver bragt op, og det er også tilfældet i det seneste afsnit.
Her er det Birthe Kjær, der er gæst i programmet, og her bliver et emne som ensomhed bragt på banen af TV-Glads journalister.
Det viser DR i et klip, de har udgivet fra afsnittet.
“Ensomhed vil altid være der”
Kærlighed og ensomhed.
Begge er meget følsomme emner, og begge er ligeledes vigtige at give taletid.
For selvom det for mange er sjovest at tale om den helt store forelskelse eller kærlighed, så er det lige så vigtigt at italesætte, hvis man føler sig ensom.
Birthe Kjær er seneste gæst i DR-programmet ‘En særlig samtale’, og her sætter hun ord på de to emner.
En af TV-Glads journalister vælger undervejs at spørge dansktopstjernen om, hvorvidt hun nogle gange kan føle sig ensom, og det er hun ikke bleg for at indrømme.
– Ensomhed vil altid være der i nogle situationer, når man er alene. Hvis man vil på ferie, men ingen har at rejse med, eller hvis det er en weekend, hvor man ikke skal noget, og alle andre skal noget, så kan man også tænke: “Nu sidder jeg bare her”.
Svaret får herefter en af journalisterne til at nævne, at hun før følte sig ensom, men det at møde sin kæreste gjorde, at hun ikke længere er ensom, hvorefter samtaleemnet skifter til kærlighed.
Her svarer Birthe ærligt, at hun ikke savner en kæreste, men at det måske har noget at gøre med, at hun nu er en ældre dame.
Hun leder derfor ikke efter en kæreste, men som sangeren selv siger, så afviser hun ikke, at hun måske får en kæreste for man kan aldrig vide, hvad der sker.
Hvad synes du om programmet? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
Du kan se hele afsnittet af ‘En særlig samtale’ på DRTV.
LÆS MERE:
° Birthe Kjær vender tilbage i Melodi Grand Prix
° Birthe Kjær melder ud: Så længe bliver jeg ved