Diamantdatteren sætter nu for første gang ord på sin situation i ørkenstaten.
Vi taler snart flere måneder, hvor Elvira Pitzner har opholdt sig i Dubai mod sin vilje.
Diamantdatteren skulle først have taget derned på en luksuriøs ferie i slutningen af november, men det endte altså med at blive alt andet end en luksuriøs oplevelse.
Pludselig begyndte der at køre rygter om, at Elvira var blevet fængslet i ørkenstaten, og dette blev også senere bekræftet.
Det viste sig nemlig, at hendes tidligere eks Milad Saadati anklagede hende for blandt andet utroskab, hvilket kan straffes med fængsel i landet.
Hun er dog blevet løsladt, men fik taget sit pas, hvilket har gjort, at hun ikke har kunnet forlade landet.
Undervejs har hendes mor, Katerina Pitzner, blandt andet ageret Elviras talerør, hvor fokus også har været meget på manglen på hjælp.
Omkring jul udtalte hendes søster Thalia sig også, hvor hun skrev, at det var forfærdeligt, at hun skulle holde jul for første gang uden Elvira.
For ikke så længe siden forsvandt Katerina fra de sociale medier, men inden da nåede hun at sige, at Elvira nok selv skulle udtale sig om situationen, når tiden var inde, og nu har Elvira så for første gang valgt at bryde tavsheden siden sin fængsling.
Artiklen fortsætter under billedet…
Jeg befinder mig i en skræmmende situation
Det gør hun i et langt opslag på Instagram, hvori hun sætter ord på situationen.
– Jeg befinder mig i en situation, der føles overvældende og ærligt talt skræmmende. I måneder har jeg i tavshed stået over for en strøm af anklager, som er så fjerne fra den virkelighed, jeg kender, indleder hun sit opslag.
– Det har været en tid, hvor jeg har modtaget utallige slag uden at forsøge at forklare eller forsvare mig selv. Jeg tror og håber på, at sandheden vil komme frem med tiden, og jeg nægter at synke ned på et niveau, hvor jeg deltager i mudderkastning.
Tidligere har eksen udtalt, at der også skulle være tale om bedrageri, og at hun skulle have stjålet penge og genstande fra ham, men i opslaget kommer Elvira med en helt anden udgave af forholdet.
– Guderne skal vide, hvad jeg ikke har været udsat for i de sidste seks måneder – nogle episoder har I været vidne til, men der er så mange langt mere alvorlige hændelser, som jeg aldrig har nævnt.
– Dette mareridt er kulminationen af flere måneders chikane, trusler og afpresning, 3x hærværk på mit hus, hvor der blev lagt knive rundt omkring samt en boksehandske mit på gulvet.
Jeg har været naiv
Flere har i løbet af de seneste måneder kommenteret på situationen og kaldt hende naiv, og at hun selv er skyld i det, hvilket Katerina tidligere også har forsvaret med at fortælle, at Elvira havde rådført sig med en advokat, men i opslaget erkender Elvira også, at hun har været naiv.
– Det er pinligt at indse, hvor godtroende og naiv, jeg har været på flere planer, og det er et faktum, jeg hver dag lever med.
Afslutningsvis takker Elvira også for den støtte, hun har fået.
Du kan læse hele hendes opslag herunder eller HER.
Hvad tænker du om Elviras ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.