Blev mor efter ni års fertilitetsbehandling: Sådan støtter Joan Divine andre barnløse

Modellen Joan Divine er efter ni års kamp blevet mor til sønnen Felix, og nu vil hun støtte andre, der er i fertilitetsbehandling.

Det kostede blod, sved og tårer, inden Michael Olesen og hans kæreste Joan Divine sidste år kunne kalde sig forældre.

Forud var gået ni års kamp for at undfange et barn, som parret hele vejen igennem var åbne omkring.

I dag er resultatet hele den hårde tur værd ifølge Joan Divine, der nu vil hjælpe andre i samme situation.

– Hvis der var én, der havde sagt til mig for 10 år siden: ‘Bare hold fertilitetsbehandling ud i ni år, så får du den lækreste dreng’, skriver hun ærligt på Instagram.

Joan Divine fik anbefaling

Modellen skriver, at den vished ville have kunnet spare hende mange tårer, lavt selvværd og tanker om, hvorfor hun ikke fik lov at opleve moderskabet.

Forløsningen på den lange fertilitets-kamp blev en håndsrækning fra en af Joan Divines mange følgere, der anbefalede en særlig klinik i Rusland.

Det blev vendepunktet for kæresteparret, der i løbet af kort tid undfangede sønnen med hjælp fra de russiske eksperter.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hjælpen gives videre

Den gode karma vil den stolte mor nu gerne give videre ved et deltage i et seminar for den russiske klinik i Danmark til oktober.

– Derfor er det så vigtigt for mig, at jeg, hvis jeg kan hjælpe nogen, som der var nogen, der hjalp mig med at finde frem til den rigtige klinik for mig, jamen så vil jeg gøre alt for at hjælpe, skriver hun.

Hun og Michael Olesen fejrede i juli den første fødselsdag for deres søn og har ikke lagt skjul på, at de nu drømmer om at få et barn mere.

Tak for din støtte til andre barnløse, Joan!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!